Webindholdsvisning Webindholdsvisning

Hvad er allergisk shock?

En allergisk chokreaktion er livstruende og påvirker hele kroppen - både hjerte og kredsløb - fx udvider blodårerne sig så meget, at blodtrykket falder. Dertil kommer rødmende hud og kløe, led og læber svulmer op og næsen stopper til.

Du føler ubehag og angst, sveder, er bleg og får problemer med at få vejret, fordi luftvejene hæver op. Du bliver svimmel, har meget høj puls, kvalme og mavekramper, kaster op og besvimer. Derefter kan du ufrivilligt komme til at tisse eller få afføring.

Typiske årsager til allergisk shock

Forskellige typer af medicin er den hyppigste årsag til allergisk shock.

Fødevarer er en anden årsag til allergisk shock. Specielt er æg, jordnødder, hvede og mælk en almindelig udløser af allergisk shock hos børn. Hos voksne er der oftest skaldyr, nødder fra træer - fx hasselnødder, jordnødder og andre bælgfrugter.

Insektstik fra fx bier og hvepse kan også udløse allergisk shock. Herhjemme er insektstik årsag til et til to dødsfald om året.

En fjerde - måske lidt overraskende årsag - er intensiv træning specielt i varmt vejr. Ind imellem er årsagen til det allergiske shock et sammenfald mellem varme, hård fysisk træning og, at personen kort forinden har spist en fødevare som vedkommende er allergisk overfor.

Hvad kan du gøre for at undgå et allergisk shock?

Først og fremmest er det vigtigt, at du ved, hvad det er, du ikke kan tåle. Det kan du få afklaret gennem en priktest eller ved en blodprøve. Og så skal du undgå det, du er allergisk overfor.

Hvis det er tilsætningsstoffer eller medicin du ikke kan tåle, så kend alle synonymer og kopipræparater. Vær opmærksom på krydsreaktioner, fx kan du, hvis du er allergisk over for penicillin, reagere på en type af antibiotika kaldet cephalosporin.

Medbring information

Medbring eventuelt information i din pung eller om halsen, som fortæller, hvad du er allergisk over for. Det gælder specielt ved allergi over for medicin.

SOS-kapslen

SOS-kapslen er en forkromet eller forgyldt metalkapsel på størrelse med en 25-øre. Den indeholder en cirka 30 cm lang kunstfiberstrimmel med rubrikker på seks sprog, hvor du kan skrive relevant information om din allergi. Du bærer SOS-kapslen som halskæde, armlænke eller fasthæftet din urrem.

Du kan læse mere om og bestille SOS-kapslen gennem ASF-Dansk Folkehjælp

Fødevarer

Hvis du ikke tåler en bestemt fødevare, skal du være opmærksom på indholdsfortegnelsen - varedeklarationen - når du køber færdige eller halvfærdige produkter. Er du på restaurant, skal du spørge til, hvorledes din mad bliver tilberedt. Nogle mennesker med allergi over for fx jordnødder eller skaldyr kan få et allergisk anfald, hvis deres mad er tilberedt med samme køkkengrej, som retter der indeholder disse fødevarer.

Hvis dine symptomer opstår efter insektstik, skal du tale med din læge om, hvilke forholdsregler du skal tage.

Akut behandling af allergisk shock

Den vigtigste og umiddelbart livreddende behandling af det allergiske chok er førstehjælp, altså det du kan gøre med det samme - før ankomst til sygehuset.

  1. Først fjerner du patienten fra det, der har udløst den livstruende reaktion.
  2. Har patienten en adrenalinpen (EpiPen eller Jext), finder du den frem og giver adrenalin. 
    Adrenalinpennen er en lille automatisk engangssprøjte med en adrenalin-opløsning, som du selv kan sprøjte ind låret, når en voldsom allergisk reaktion er ved at udvikle sig. Adrenalinpennen kan du købe på apoteket og kun på recept.
  3. Så lejrer du patienten hensigtsmæssigt. Ved shock er det på ryggen med benene hævet over hjertet. Hvis patienten er bevidstløs, og du må forlade patienten – fx når du skal ringe, så bør du dog lægge patienten i aflåst sideleje. Umiddelbart derefter ringer du 112.
  4. Bliv hos patienten, til hjælpen når frem. Det er nu din opgave at berolige og derfor også selv bevare roen.
  5. Når ambulancen kommer overtager redderne observationen og giver ilt på maske. Iltbehandlingen fortsætter efter ankomst til hospitalet, og her sker en masse andre ting på ret kort tid. Lægen - der modtager - har nu ansvaret for den videre behandling, og kan have gavn af oplysninger om allergier og tidspunkter i forløbet indtil nu. Han ved ikke hvad, der har udløst den allergiske reaktion, og hvad der er gjort inden ankomst til sygehuset – men det ved du jo heldigvis. På sygehuset vil man, afhængig af hvordan situationen nu tegner sig, give mere adrenalin, give binyrebarkhormon eller give antihistamin, som ikke hjælper på shock, men på en evt. ledsagende nældefeber eller angioødem. Inhalationer med beta-2-agonister vil blive givet, hvis der er åndedrætsbesvær (astmasymptomer).

Sidst men ikke mindst indlægger lægen patienten til observation og vil formentlig tage en række blodprøver for at overvåge de vitale organers funktion. Effekten af allergenet holder nemlig ofte længere end adrenalinet fra adrenalinpennen eller fra sprøjten på skadestuen, så det er ikke usædvanligt at se en forværring af tilstanden nogen tid efter den første reaktion.

Behandlingen - hvis symptomerne kommer igen - er fuldstændig den samme som den første behandling.

Webindholdsvisning Webindholdsvisning