Breadcrumb Breadcrumb

Web Content Display Web Content Display

Myg

I Danmark er der næsten ingen med allergi over for myg.

De fleste reaktioner over for myg er lokale reaktioner, der normalt ikke skyldes allergi, selvom de kan være meget generende.

 

Symptomer på myggeallergi kan være:

  • vejrtrækningsbesvær
  • udslæt på hele kroppen
  • hævelse i luftvejene

Tal med lægen, hvis:

  • du er bekymret for fremtidige reaktioner
  • du samtidig med, at myggestikket hæver, også får symptomer steder på kroppen, hvor myggene ikke har stukket dig

Lægen vil formentlig råde dig til at tage antihistaminer, hvis han har mistanke om, at dine symptomer skyldes allergi. Du kan også få forskellige kløestillende midler i håndkøb til at smøre på stikket.

Gode råd

Det bedste du kan gøre, hvis du føler sig generet af myg, er at undgå at blive stukket.

Sørg for at:

  • have tøj på, der dækker huden
  • bruge et myggemiddel til bar hud
  • sove med net over sengen eller foran vinduet

Mange har gode erfaringer med de såkaldte myggespiraler, som du kan placere for eksempel under spisebordet for at skræmme myggene væk.

Allergitest

Der findes en allergitest (blodprøve) over for en enkelt dansk myggeart, men der findes mindst yderligere 20 arter i Danmark. Testen bruges sjældent, og der er et sted mellem få og ingen, der har reageret positivt på testen.

Allergilægerne anbefaler ikke, at man bruger myggeallergitesten, for de vil alligevel vælge at behandle på samme måde, hvad enten testen er positiv eller ej.

Web Content Display Web Content Display