Web Content Display Web Content Display

Acetylsalicylsyre

Op i mod 21% af voksne og 5% af børn med astma tåler ikke acetylsalicylsyre.

Acetylsalicylsyre er et indholdsstof i lægemidler, som findes i smertestillende tabletter som Aspirin, Magnyl, Hjertemagnyl, Kodimagnyl og Treo m.fl.

 

Har man allergi over for acetylsalicylsyre bør man heller ikke indtage smertestillende tabletter som har ibuprofen som indholdsstof, som fx Ipren og Ibumetin.

Du kan i stedet forsøge dig med tabletter, som indeholder stoffet paracetamol, som fx Panodil, Pamol og Pinex.

Acetylsalisylsyre fremstilles syntetisk og forekommer ikke i naturen og anvendes ikke som tilsætningsstoffer i maden.
Men mennesker, der får symptomer af acetylsalicylsyre, skal være opmærksomme på, at de muligvis også vil reagere på konserveringsstofferne benzoesyre eller benzoater.

Web Content Display Web Content Display