Web Content Display Web Content Display

Hvem har ansvaret

Hvis du bor i ejerbolig har du selv ansvaret for at udbedre skaderne, men måske har du en forsikring, der dækker den slags udgifter.

Hvis du bor til leje eller bor i andels-, ungdoms- eller ældrebolig, er det en god idé at henvende dig til viceværten. Og gør det til en vane at sende al kommunikation i sagen på skrift. Det vil hjælpe dig, hvis tingene går i hårknude, og du skal videre med sagen.

Hvis viceværten ikke lytter til dig, kan du sende en kopi af brevet til dem, der administrerer boligen. De har formentlig et forsikringsselskab, som kan besigtige skaderne.

Gode råd

Når du henvender dig, bør du 

  • skrive et brev
  • beskrive problemet udførligt
  • give modtageren en tidsfrist for svar

Du kan eventuelt forslå en løsning på problemet. Og hvis du taler med modparten, er det en god idé at skrive et kort referat af samtalen og send en kopi til vedkommende. På den måde har du hele tiden bevis for sagsforløbet.

Vær opmærksom på, at du fjerner bevismaterialet, hvis du vælger selv at reparere skaden. Så kan det blive svært at overbevise modspillerne om, at der har været et problem.

Klager og hjælp

Hvis udlejer ikke vil gøre noget ved sagen, har du mulighed for at klage til Beboerklagenævnet (almen bolig) eller huslejenævnet (private) i din kommune.

Har du brug for hjælp, kan du henvende dig til Lejernes LandsOrganisation (LLO). LLO kræver medlemskab, men kan for eksempel hjælpe dig med at kontakte udlejer eller huslejenævn mv.

Du kan også henvende dig til en advokat. Du kan bede advokaten hurtigst muligt forlange et Syn&Skøn, som er en uvildig gennemgang af boligen af en 3. person, der udpeges af en dommer. Konklusionen af denne undersøgelse kan bruges i en eventuel retssag.

Det er muligt at søge fri proces. Mange har retshjælpsdækning i deres almindelige familieforsikring.

Socialministeriet og Sundhedsstyrelsen har lavet vejledninger til kommunerne om, hvordan de bør gribe ind over for skimmelsvampe i boligen.

Web Content Display Web Content Display