Web Content Display Web Content Display

Mælkeallergi

Mælkeallergi er den hyppigste form for fødevareallergi hos børn og forekommer hos 2-3 procent af spædbørnene i løbet af det første leveår. Det er proteinerne i mælken, barnet er overfølsomt over for.

Symptomer

Overfølsomhed over for mælk kan vise sig som opkastning og diarré, høfeber med symptomer fra øjne og næse, astma eller eksem. Symptomerne kan komme umiddelbart efter, at barnet har drukket mælk eller spist noget med mælk i, men reaktionen kan også vise sig senere.

Symptomerne kan have andre årsager. Derfor er det vigtigt, at diagnosen stilles af en læge.

Kan man vokse fra mælkeallergi?

De fleste børn vokser fra mælkeallergi. Ud af 10 børn med mælkeallergi, kan fem børn igen tåle mælk i løbet af det første leveår. I de to følgende år vil yderligere fire børn igen kunne tåle mælk, så når børnene er i 3-årsalderen, kan 9 ud af 10 børn med mælkeallergi igen tåle mælk.

Laktose-malabsorption

Ved laktose-malabsorption er det ikke proteinerne i mælken, men mælkesukker (laktose) man har problemer med.

Laktose-malabsorption er en ikke-allergisk fødevareoverfølsomhed. Ved laktose-malabsorption har man for lidt af enzymet laktase i tarmen. Det betyder, at laktosen kommer ufordøjet ned i tyktarmen, hvor den giver mavesmerter og diarré. Det er ubehageligt, men ikke farligt.

Ved laktose-malabsorption kan man ofte tåle moderate mængder mælk, og man kan som regel spise ost.
Laktose-malabsorption ses især hos mennesker med anden etnisk baggrund end dansk.

Erstatning for mælk ved mælkeallergi

0-6 måneder

Modermælk er den bedste ernæring til spædbørn. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn ammes fuldt, til de er omkring 6 måneder. Hvis du ikke har mulighed for at amme fuldt, og dit barn har fået konstateret mælkeallergi, bør du supplere med højt-hydrolyseret modermælkserstatning (Nutramigen, Althéra eller Pepticate).

I de sjældne tilfælde hvor barnet heller ikke tåler højt-hydrolyseret modermælkserstatning, kan speciallægen vælge, at der skal anvendes Neocate®, hvor proteinkilden består af en aminosyreblanding, som ikke kan fremkalde allergiske reaktioner.

De fleste spædbørn trives på modermælk de første 6 måneder, men hvis dit barn efter 4-månedersalderen ikke længere bliver mæt af modermælk eller modermælkserstatning, kan du begynde med skemad, som beskrevet under punktet "6-9 måneder". Dog skal du undgå glutenholdige kornprodukter (hvede, rug, byg og havre) og nitratrige grøntsager (spinat, rødbede, fennikel og selleri) før 6-månedersalderen.

6-9 måneder

Det er nu, du skal i gang med at give dit barn skemad, dvs. grød og grøntsagsmos. Skemaden må ikke indeholde mælk eller mælkeproteiner.

Grød

Du kan lave grød af fx hirseflager, rismel, boghvedemel eller fint majsmel. Du kan evt. bruge købte færdigblandinger, men pas på, at de ikke indeholder mælk.

Du må også begynde at bruge glutenholdige kornprodukter, som havregryn og byggryn, til fremstillingen af grød. Og du kan give øllebrød fremstillet af rugbrød.

Grøntsagsmos

Grøntsagsmos kan fx laves af kartofler, blomkål, broccoli eller gulerødder.

Frugtmos

Mildtsmagende frugtmos af fx æble, pære, banan eller fersken kan gives sammen med grød eller som dessert efter grøntsagsmosen. Efterhånden kan al slags frugt introduceres – først som mos og med tiden i småstykker.

Modermælk eller modermælkserstatning

Hvis du ikke ammer eller ikke har mælk nok, skal dit spædbarn i stedet for almindelig modermælkserstatning have højt-hydrolyseret modermælkserstatning (Nutramigen, Althéra eller Pepticate). Op til 3-årsalderen og gerne længere bør børn med mælkeallergi i stedet for mælk fortsat få højt-hydrolyseret modermælkserstatning for at dække behovet for energi, kalk og andre næringsstoffer.

Aminosyrebaseret modermælkserstatning (fx Neocate®) kan bruges til de ganske få børn, der heller ikke tåler højt-hydrolyseret modermælkserstatning.

Modermælk eller højt-hydrolyseret modermælkserstatning kan også bruges ved tilberedningen af mad.

Hvis du ikke har mulighed for at give dit mælkeallergiske barn højt-hydrolyseret modermælkserstatning, fx fordi barnet ikke kan lide produktet, kræver det særlig opmærksomhed at sikre, at dit barn får næringsstoffer nok. Tal med din læge om det og om mulighederne for at blive henvist til en klinisk diætist.

Kød, fisk og æg

Efter introduktion af grød og grøntsagsmos kan dit barn langsomt begynde at få kød, fisk og hårdkogt æg. Når du starter med at give kød, er det en god idé at lave små farsboller, som du koger. Du kan fx anvende kylling, kalkun, lam, svinekød, vildt eller oksekød. Vær opmærksom på, hvis dit barn får reaktioner, når det spiser kød. Nogle få børn med mælkeallergi (ca. 10 procent) reagerer også på oksekød.

Brød

Fra omkring 8- til 9-månedersalderen kan dit barn tygge rugbrød. Det er bedst at starte med rugbrød og vente lidt med at give franskbrød og boller. Det hvide brød har nemlig tendens til at "vokse" i munden. Også ris, pasta, bønner og linser kan introduceres.

Udgangspunkt i familiens mad

Når dit barn er vænnet til at spise skemad, kan maden begynde at tage udgangspunkt i den øvrige families mad. Dit barns mad gøres mindre findelt og gradvist grovere for til sidst i overgangsperioden at blive til almindelig mad skåret ud i passende stykker. Ligesom for voksne er det vigtigt for dit barn, at maden er varieret.

Fedtstof i grød og mos

Husk at tilsætte hjemmelavet grød og mos en teskefuld mælkefri plantemargarine eller en teskefuld olie. Det ekstra fedt er nødvendigt for, at dit barn får tilført energi nok. Gør det, indtil barnet ved 1-årsalderen spiser den samme mad som resten af familien.

Introduktion af nye fødevarer

Introduktionen af nye fødevarer kan foregå efter følgende princip:

Nye fødevarer introduceres en ad gangen.
Giv en lille portion af den nye fødevare, og øg kun gradvist mængden.
I Danmark har vi tradition for først at vænne børn til grød og siden til kartoffel- og grøntsagsmos, men der er ikke noget i vejen for at bytte om på rækkefølgen.
Frugtmos gives sammen med grød eller som dessert efter grøntsagsmosen.
Fortvivl ikke, hvis det tager tid, før barnet vænner sig til nye smagsindtryk.

9-12 måneder

Nu tager dit barns mad helt udgangspunkt i familiens kost - blot uden mælk og mælkeprodukter. Barnets bør få tre hovedmåltider og to til tre mellemmåltider. Du kan stadig amme dit barn eller give det højt-hydrolyserede modermælkserstatning i en kop. Modermælkserstatningen kan også bruges i madlavningen.

Fedtstof i grød og mos

Husk at tilsætte hjemmelavet grød og mos en teskefuld mælkefri plantemargarine eller en teskefuld olie. Det ekstra fedt er nødvendigt for, at dit barn får energi nok fra maden. Gør det, indtil barnet ved 1-årsalderen spiser den samme mad som resten af familien.

1-3 år

Dit barn spiser nu den samme slags mad som resten af familien, blot skal den være mælkefri.

Mælk og modermælkserstatninger er en god kilde til energi og kalk. Derfor er det tilrådeligt, at børn med mælkeallergi fortsat får højt-hydrolyseret modermælkserstatning op til 3-årsalderen.

Hvis du ikke har mulighed for at give dit mælkeallergiske barn højt-hydrolyseret modermælkserstatning efter 1-årsalderen, fx hvis barnet ikke kan lide produktet, kræver det oftest særlig opmærksomhed for at sikre, at dit barn får energi nok i kosten. I disse tilfælde er det nødvendigt at kontakte lægen eller en klinisk diætist for at få hjælp til en kostplan.

Tilskud af vitaminer og mineraler

En kortvarig mælkefri diæt, i forbindelse med at diagnosen mælkeallergi stilles, kræver ikke kalktilskud. Men ved længerevarende diæt vil det som oftest være nødvendigt med kalktilskud.

Mælk er normalt en vigtig kilde til vitaminer og mineraler, specielt kalk. Når dit barn ikke længere får modermælk eller højt-hydrolyseret modermælkserstatning, skal du derfor give barnet en vitamin- og mineraltablet samt kalktilskud på 500 mg kalcium (kalk) dagligt.

Kalktilskud findes som tabletter, tyggetabletter, granulat, brusetabletter og brusegranulat.

Vær opmærksom på, at børn tidligst må få tabletter fra 1½-årsalderen. Før denne alder er der risiko for, at barnet kan få tabletter galt i halsen.

Tåler barnet andre slags mælk?

Uhomogeniseret mælk?

Nej. Dit barn vil stadig reagere allergisk på proteinerne i mælken, da proteinerne ikke ændrer sig ved en homogenisering.

Upasteuriseret mælk, rå mælk eller stalddørsmælk?

Nej. Dit barn vil stadig reagere allergisk på proteinerne i mælken, da pasteuriseringen kun har til formål at dræbe eventuelt skadelige bakterier i mælken og kun påvirker en lille del af proteinerne.

Økologisk mælk?

Nej. Proteinerne er ens i økologisk mælk og i almindelig mælk. Dit barn vil også reagere allergisk på proteinerne i økologisk mælk.

Mælk fra andre dyr, fx ged og får?

Nej. Proteinerne i ko-, gede- og fåremælk ligner hinanden. Når dit barn ikke kan tåle komælk, vil det også reagere allergisk på proteinerne i mælken fra fx ged og får.

Sojadrikke?

Nej og ja. Sojadrik indeholder ikke lige så mange næringsstoffer som modermælkserstatning. Sojadrik kan derfor ikke erstatte modermælkserstatning til børn under 2 år. Sojadrik kan indgå i madlavningen fra 1-årsalderen.

Læs altid varedeklarationen, så du er sikker på, at der ikke er mælk i sojadrikken.

Risdrik og havredrik?

Havredrik kan bruges i madlavningen. Den har et lavere næringsindhold end modermælkserstatninger og indeholder bl. a. kun lidt kalk. Derfor bør den ikke bruges som eneste erstatning for mælk.

Fødevarestyrelsen råder forældre til at undgå risdrik til børn, fordi flere undersøgelser har vist, at risdrik indeholder små mængder arsen/arsenik. Du kan også læse mere på Fødevarestyrelsens hjemmeside.
 

Modermælkserstatning?

Nej og ja. Børn med mælkeallergi kan ikke tåle almindelige modermælkserstatninger, da de indeholder mælkeprotein. Derimod kan de godt tåle højt-hydrolyserede (ikke-allergifremkaldende) modermælkserstatninger som Nutramigen, Althéra eller Pepticate. Disse produkter er behandlet sådan, at næsten alle børn med mælkeallergi kan tåle dem. De højt-hydrolyserede modermælkserstatninger købes på apoteket.

Børn under 1-2 år bør ikke få modermælkserstatning lavet af soja, fordi der er risiko for, at de også udvikler allergi over for soja. Efter 2-årsalderen er der kun en lille risiko for at få sojaallergi.

Grødpulver?

Nej og ja. Mange vælling- og grødpulvere skal kun tilsættes vand og indeholder mælk og mælkeproteiner. Men der findes også enkelte uden indhold af mælk og mælkeproteiner, hvor der kan tilsættes højt-hydrolyseret modermælkserstatning eller modermælk.

Web Content Display Web Content Display