Breadcrumb Breadcrumb

Web Content Display Web Content Display

Soja

Soja bruges som ingrediens i mange produkter. Derfor er det afgørende, at du læser varedeklarationer, hvis du skal undgå soja.

Du er nødt til at læse varedeklarationen hver gang, da producenterne kan ændre i sammensætningen af varen fra gang til gang.

Samlebetegnelsen "grøntsager"

Du skal være opmærksom på, at ordet "grøntsager" kan bruges i ingredienslisten som en samlebetegnelse for alle grønsagsblandinger, der ikke overstiger 10 procent af fødevarens vægt. Soja kan indgå i sådan en grøntsagsblanding.

Rasp

"Rasp" benyttes som samlebetegnelse og kan være lavet af fx soja, majs eller hvede. Der var tidligere ikke krav om, at der skal stå, hvad raspen er lavet af. Det skal der, hvis ingrediensen kommer fra en af de 14 hyppigst allergifremkaldende ingredienser.

Olie

"Vegetabilsk olie" kan være baseret på soja, ligesom "sojaolie" er det. Men hvis produktet er raffineret, vil der normalt ikke være proteiner tilbage, og olien er derfor ikke et problem for folk med sojaallergi. Koldpressede olier kan derimod indeholde proteinrester.

Soja kan også hedde:

E 322**
Grøntsager
Lecithin**
Rasp
Sojabønner
Sojalecithin**
Sojamel
Sojaolie*
Sojaprotein
Sojasovs
Tofu
Vegetabilsk olie*
Vegetabilsk protein
Isoleret vegetabilsk protein
Tekstureret vegetabilsk protein
Koncentreret vegetabilsk protein
Hydrolyseret vegetabilsk protein (HVP)

* Kan indeholde små mængder sojaprotein.

** Lecithin (E 322) er et tilsætningsstof, som kan få fedt og vand til at hænge sammen. Det kan være lavet af enten æg eller sojaolie. Som regel anvender fødevareproducenterne sojalecithin, da det er billigst. Lecithin indeholder meget lidt protein og kan derfor formentlig kun udløse symptomer hos meget følsomme. 

Husk, at det skal det være tydeligt, hvis ingrediensen kommer fra en af de 14 hyppigst allergifremkaldende ingredienser. Fx skal der stå ”grøntsager (soja) eller "hydrolyseret vegetabilsk protein fra soja".

Web Content Display Web Content Display