Web Content Display Web Content Display

Diagnose ved jordnøddeallergi?

Hvis du har jordnøddeallergi, gør sundhedsvæsenet en indsats både før og efter, du har fået en diagnose. Her kan du læse, hvad der sker, frem til at diagnosen jordnøddeallergi stilles.

 

 

 

Før diagnosen

  • Sygehistorie
  • Almindelig lægeundersøgelse
  • Allergitest: Priktest, Specifik IgE og Provokation


Sygehistorie

Når du første gang kommer hos lægen ved mistanke om jordnøddeallergi, skriver lægen en journal på dig. Journalen indeholder vigtige data om sygehistorie, symptomer, andre sygdomme, sociale forhold og undersøgelsesresultater.

Sygehistorien er en vigtig del af journalen.

Vigtige oplysninger er:

Alder. Viden om andre allergier (andre fødevarer, pollen). Børneeksem. Allergiske søskende/forældre. Allergiske symptomer. Tidsmæssig sammenhæng mellem symptomer og indtag. Hvor meget jordnød skal der til at udløse reaktion?

For børn:

Oplysninger om graviditet og amning.

Alder:

Ca. 20 procent af mindre børn vokser fra deres jordnøddeallergi. Derfor kan alderen sige noget om prognosen. Jo ældre du er, jo ringere chance for at blive allergien kvit.

Andre allergier:

Mennesker med jordnøddeallergi har ofte andre allergier – det kan være enten allergier på grund af krydsreaktion eller ubeslægtede allergier, fx over for pollen eller nødder.

Allergi i familien:

Allergi hos én forælder øger risikoen for allergi hos et barn til 25 procent. Er begge forældre allergiske, er risikoen 50 procent. Jordnøddeallergi hos andre søskende øger risikoen for at udvikle jordnøddeallergi med en faktor 14 fra en halv procent til 7 procent. Hos enæggede tvillinger er risikoen øget til 64 procent.

Børneeksem:

Cirka 40 procent af personer med allergi over for jordnødder har børneeksem.

Tidsmæssig sammenhæng:

De fleste udvikler reaktion inden for fem minutter til en halv time efter at have indtaget jordnød. De fleste reagerer ved første kendte eksposition for jordnød.

Dosis:

Ned til 100 mikrogram kan give symptomer, du mærker. Mellem 100 mg. til 1 gram giver reaktion, lægen kan iagttage. Til sammenligning vejer én jordnød cirka 800 mg.

Graviditet og amning:

Endelig kan oplysninger om amning og brug af jordnød i og uden for madlavningen under og efter graviditeten give oplysninger om, hvor ekspositionen af jordnød er kommet fra. Dette er dog mest af forskningsmæssig relevans, og der findes ingen beviser for, at alle gravide bør undgå at spise jordnødder.

Priktest

En priktest er gerne det første skridt, når man skal undersøge for fødevareallergi. Du bliver prikket med standardpriktestpanelet, som består af: Birk, bynke, græs, hund, kat, hest, to husstøvmider og to skimmelsvampe. 

Dernæst bliver du prikket med fødevarepanelet, som består af: Hvede, æg, mælk, jordnød, paranød, hasselnød, selleri, torsk og reje.

En fødevarepriktest kan foregå med ekstrakter eller med friske fødevarer.

Bruges friske fødevarer, anvendes prik-prik teknikken, hvor lægen først prikker i fødevaren og dernæst i patienten.
Priktesten foregår på underarmens inderside, hvor lægen først lægger dråber med de allergener, han vil teste for, og bagefter laver et lille, hurtigt prik med en lancet ned igennem dråben. Så trænger allergenerne ned i huden, og hvis du har allergi vil der komme en positiv reaktion, der ligner et myggestik (en nælde). Reaktionen skal dog være større end 3 mm., før den kan siges at være positiv.

En tilsyneladende positiv test kan skyldes andet, end at du har allergi over for jordnødder. Derfor er det vigtigt, at det er lægen, der vurderer testen.

Fx kan:

  • ekstraktet virke lokalirriterende.
  • reaktionen kan være udtryk for en krydsreaktion med fx græs, sådan forstået at du har græsallergi, og derfor slår testen ud på jordnød – men du har erfaring med, at du sagtens kan tåle at spise jordnød.
  • reaktionen være udtryk for, at der sker en allergisk reaktion i huden, men de øvrige organer (endnu) ikke har udviklet reaktivitet. 35-40 procent af befolkningen har således positiv priktest over for et eller andet, men kun halvdelen har rent faktisk symptomer. En positiv priktest er kun allergi, hvis man også har symptomer.
  • en positiv priktest være udtryk for det, man kalder dermografisme (prøv at kradse underarmen), der er en reaktion på mekanisk påvirkning.
  • en nælde på stedet for priktesten være udtryk for nældefeber udløst af et andet allergen.
     

Falsk negative reaktioner, det vil sige, at man ikke reagerer på priktest, selvom man er allergisk, kan skyldes, at ekstraktet ikke indeholder tilstrækkeligt allergen, der kan udløse reaktion. Det kan også skyldes, at du har taget et lægemiddel, der hæmmer hudens evne til at reagere allergisk, fx antihistamin, midler mod transportsyge, binyrebarkhormon eller antipsykotika.

Specifik IgE

Specifik IgE er en blodprøve. Specifik IgE er et udtryk for, hvor meget IgE-antistof, som er rettet mod jordnød, der findes i blodet. Værdien kan sige noget om, hvorvidt du er sensibiliseret eller ej (altså om du har dannet antistoffer), men ikke noget om, hvorvidt du udvikler symptomer eller om sværhedsgraden af symptomer. Ligesom ved priktesten kan du altså godt have en positiv test uden at have allergi. Ved allergi har man også symptomer på allergi.

Hos mennesker med jordnøddeallergi kan det, ud over jordnød, være relevant at undersøge for specifik IgE over for: Græs, hvede, soya, grøn bønne, linser, birk og bynke. På grund af krydsreaktioner kan flere værdier være forhøjet. En forhøjet specifik IgE er altså ikke nødvendigvis udtryk for allergi. Det er ofte det allergen, der repræsenterer den højeste værdi, du er allergisk overfor. Om du kan tåle de øvrige allergener med forhøjede værdier, viser blodprøven ikke.

Provokation

Det sidste trin i udredningen af allergi over for jordnødder er provokation, hvor du indtager bestemte mængder jordnød under kontrollerede forhold. Derved risikerer du at få en allergisk reaktion. Det er din reaktion på provokationen, der afgør, om lægen stiller diagnosen allergi over for jordnødder.

En fødevareprovokation starter med, at lægen sikrer sig, at du er er sund og rask. Du må ikke have febrile sygdomme eller være svært hjerte- eller lungesyg, når du skal provokeres. Lægen lytter på hjerte og lunger med stetoskopet, og lungefunktionen undersøges ved, at du puster i et spirometer.

En provokation kan udføres som en åben provokation eller som en dobbelt-blind pllacebolontrolleret fødevareprovokation.
Ved den åbne provokation ved du og lægen, at provokationsemnet indeholder det, du måske ikke tåler. Den åbne provokation bruges mest til børn under tre-fire år, da de sjældent vil deltage i den dobbeltblinde provokation.


Den dobbeltblinde provokation den bedste, fordi den udføres over to gange, og hverken du eller lægen ved, hvornår du får den mistænkte fødevare. På den måde forsøger lægen at undgå reaktioner, der skyldes nervøsitet og overfortolkning. Metoden er mere omstændig, tager længere tid, og provokationsemnet smager ikke godt, fordi både smag og konsistens af allergenet skjules i provokationsmaterialet.

Hos mennesker med jordnøddeallergi er den allergiske reaktion ofte voldsom, så hvorfor i det hele taget provokere?

Fordi ingen af de hidtil beskrevne metoder er gode nok til at kunne finde alle dem, der virkelig har allergi. Sygehistorie, priktest og specifik IgE er hver for sig og tilsammen ikke gode nok til at stille en diagnose. Det kan kun provokationen. Lige så vigtigt er det at bestemme patientens tærskelværdi – altså hvor meget skal der til lige netop hos dig for at udløse en reaktion. Hvis du er meget følsom, skal du jo passe på mange flere steder, end hvis du kun skal undgå at spise synlige jordnødder.

Hvorfor springer man så ikke bare priktest og blodprøver over og går direkte til provokationen?

Fordi den allergiske reaktion, man risikerer at udløse ved provokationen, kan være voldsom. I alle tilfælde er reaktionen ubehagelig for patienten og er potentiel farlig. Derfor forsøger man, hvor langt man kan nå ved hjælp af nogle mindre farlige tests først, selvom de ikke er lige så gode.

Provokationen kan også give os oplysninger om, hvorvidt en reaktion i en priktest eller en forhøjet specifik IgE er en reel allergisk reaktion over for jordnød eller bare en krydsreaktion over for fx græs.

Sidst men ikke mindst kan provokationen fortælle, hvor meget jordnød der skal til at udløse en allergisk reaktion. For at få en dagligdag til at fungere er det ikke lige meget, om du reagerer ved at sidemanden har spist jordnødder, ved at kysse en, som lige har spist en jordnød, eller om du først reagerer efter selv at have spist en håndfuld.

Er det sidste tilfældet kan du jo lade være med at spise en håndfuld, mens den meget sensitive skal holde sig fra fødevarer, der bare kan indeholde spor af jordnødder. 

Web Content Display Web Content Display