Breadcrumb Breadcrumb

Web Content Display Web Content Display

Type I allergi

Når kroppen udsættes for et allergifremkaldende stof, et allergen fx fra husstøvmide eller kat, bliver det mødt af makrofagerne, der opsuger det og giver besked til lymfocytterne, om at danne IgE-antistof.

Makrofager og Lymfocytter

Makrofager er hvide blodlegemer, der kan optage fremmedlegemer og mikroorganismer.

Lymfocytter er en type hvide blodlegemer der deltager i den del af kroppens immunforsvar hvor der dannes antistoffer. Der findes T-lymfocytter og B-lymfocytter.

Sensibilisering

Man taler om, at man er blevet sensibiliseret. Man kan godt have IgE-antistoffer i kroppen uden at have symptomer.

Når kroppen møder det samme allergen ved en senere påvirkning, sidder IgE parat på særlige allergiceller - mastcellerne - til at "fange" allergenet. 

Mastcellerne findes spredt i kroppen, men der er flest i huden og slimhinderne i øjne, næse og lunger.

Er der tilstrækkeligt mange af en slags IgE, giver det mulighed for, at allergenet kan fanges samtidigt af 2 antistof-molekyler. Sker dette, får det mastcellen til at briste og frigøre stoffer fra cellens indre.

Disse stoffer, blandt andet stoffet histamin, fremkalder de forskellige allergisymptomer. Det er denne frigivelse af stoffer, der giver allergiske symptomer.

Reaktionen er meget hurtig, og symptomerne viser sig typisk indenfor få minutter og kaldes også en straksreaktion. Symptomerne kan også komme efter få timer.

 

 

Afhængig af hvor i kroppen allergenet møder IgE'et på mastcellen, kommer der reaktioner - sker det i lungerne, får man astma, i øjne og næse får man høfeber, i mave og tarm får man kvalme, opkastning, diarre, mavesmerter.

Web Content Display Web Content Display