Web Content Display Web Content Display

Hvordan tolkes svaret?

Der er en lille usikkerhed ved svaret på en allergitest. Når du får svaret på en allergitest, bør svaret derfor altid sammenholdes med dine symptomer.

Det er vigtigt at vide, om du har symptomer, når du udsættes for de ting, du er testet positiv over for. Den positive allergitest skal sammenholdes med din sygdomshistorie, før lægen kan stille diagnosen allergi.


Du skal altså have allergiske symptomer samtidig med en positiv allergitest, før du har allergi.

Hvis du har allergisymptomer, men allergitesten er negativ, kan det være, fordi du ikke er testet over for lige præcis det allergen, der giver dig allergien.

Men der kan også være andre årsager til dine symptomer, så du bør drøfte det med din læge.
 

Web Content Display Web Content Display