Webindholdsvisning Webindholdsvisning

Mælk

Personer med mælkeallergi eller laktose-malabsorption (laktose-intolerans) har det til fælles, at de har overfølsomhed over for nogle stoffer i mælk. Men det er ikke de samme stoffer, og symptomerne og omfanget af deres begrænsninger i hverdagen er i øvrigt forskellige.

Her kan du læse om:

Mælkeallergi

2-3 procent af alle børn udvikler overfølsomhed over for mælk og er nødt til at undgå mælk og andre mejeriprodukter fuldstændigt.

Mælkeallergi viser sig typisk allerede, før barnet er et år. De fleste vokser fra allergien inden treårsalderen, men mælkeallergi kan også ses hos større børn og voksne.

Symptomer

Overfølsomhed over for mælk kan vise sig som opkastning og diarré, høfeber med symptomer fra øjne og næse, astma eller eksem. Oftest er der symptomer fra mere end et organsystem, men i nogle tilfælde er det eneste symptom et svært og vedvarende børneeksem.

Symptomerne kan komme umiddelbart efter, at man har drukket mælk eller spist noget med mælk i, men reaktionen kan også vise sig senere.

Symptomerne kan have andre årsager. Derfor er det vigtigt, at diagnosen stilles af en læge.

Andre slags mælk

Hvis man er allergisk over for komælk, kan man heller ikke tåle gede- og fåremælk. Man kan heller ikke tåle økologisk, upasteuriseret eller uhomogeniseret mælk.

Valg af mad ved allergi over for mælk

Her får du nogle gode råd om, hvad du kan bruge som erstatning for mælk til små børn og til større børn og voksne. Desuden kan du læse om, hvilke fødevarer du skal passe på, hvis du eller dit barn ikke kan tåle mælk.

Mælkeerstatning til børn mellem nul og tre år

Ernæringsmæssigt er mælk vores vigtigste kilde til kalk, som er knoglernes byggesten. Desuden er mælk og mælkeprodukter vigtige energikilder i små børns kost. Modermælk er den bedste ernæring til spædbørn, og selv om dit spædbarn har fået konstateret mælkeallergi, kan du fortsat amme barnet.

I sjældne tilfælde kan børn med mælkeallergi reagere på komælksprotein i modermælken. Det kan da være nødvendigt, at moderen efter aftale med lægen kommer på mælkefri diæt.

Hvis du ikke kan amme eller ikke har mælk nok, skal dit spædbarn i stedet for almindelig modermælkserstatning have højt hydrolyseret modermælkserstatning (Nutramigen, Profylac, Althéra eller Pepticate). Aminosyrebaseret modermælkserstatning (fx Neocate®) kan bruges til de ganske få børn, der heller ikke tåler højt-hydrolyseret modermælkserstatning. Op til treårsalderen bør børn med mælkeallergi i stedet for mælk fortsat få højt hydrolyseret modermælkserstatning for at dække behovet for energi og kalk.

Hvis du efter etårsalderen vælger at give barnet en kost uden højt-hydrolyseret modermælkserstatning, fx fordi barnet ikke kan lide produktet, kræver det oftest særlig opmærksomhed at sikre, at barnet får energi nok i kosten. I disse tilfælde er det nødvendigt at kontakte lægen eller en klinisk diætist for at få hjælp til en kostplan.

Havredrik kan bruges i madlavningen. Den har et lavere næringsindhold end modermælkserstatninger og indeholder blandt andet kun lidt kalk. Derfor bør den ikke bruges som eneste erstatning for mælk. 

Fødevarestyrelsen råder forældre til at undgå risdrik til børn, fordi flere undersøgelser har vist, at risdrik indeholder små mængder arsen/arsenik. Du kan også læse mere på:

Børn under et-to år bør ikke få modermælkserstatning lavet af soja, fordi der er risiko for, at de også udvikler allergi over for soja. Efter toårsalderen er der kun en lille risiko for at få sojaallergi.

Når dit barn ikke længere får modermælk eller højt-hydrolyseret modermælkserstatning, skal det have en multivitamin- og mineraltablet samt kalktilskud på 500 mg kalcium (kalk) dagligt. Kalktilskud findes som tabletter, tyggetabletter, granulat, brusetabletter og brusegranulat. Børn må tidligst få tabletter fra de er halvandet år. Før denne alder er der risiko for, at de får tabletten galt i halsen.

Mælkeerstatning til større børn og voksne

Du kan fortsætte med at bruge højt-hydrolyseret modermælkserstatning. Du kan også inkludere sojadrik i kosten. Nogle typer sojadrik indeholder ligeså meget kalk som komælk.

Hvis man ikke drikker modermælkserstatning eller en anden kalkrig mælkeerstatning, bør man tage et kalktilskud. Op til niårsalderen anbefales 500 mg kalcium (kalk) dagligt. Børn fra 10 år og voksne anbefales 750 mg.

Smør og margarine

Smør, Kærgården og lignende indeholder mælk. Også mange margariner og minariner indeholder mælk, men der findes flere mælkefri plantemargariner i butikkerne, fx FRI plantemargarine, Nutana, Becel flydende, Becel tub 38%, Dragsbæk siden 1923 Stege & Bage margarine, Dragsbæk siden 1923 - flydende Stege & Bage, Dragsbæk siden 1923 - Crossiant & Wienerbrød, Flydende AMA Original, AMA Bagning, AMA Plante. Desuden kan du anvende planteolie i madlavningen.

Flødeerstatning

Erlet er en flødeerstatning baseret på palmekerneolie. Den kan piskes til "flødeskum" eller bruges som basis i hjemmelavet is. Erlet sælges ikke i detailhandlen, men kan eventuelt købes gennem den lokale bager.

Har du adgang til INCO eller Dagrofa S-Engros, så er det også muligt at købe det der.
Inco har lagre i Kødbyen og i Tilst ved Århus og Dagrofa har lagre fordelt over hele landet.

Der kan findes flere konkurrerende produkter, som måske indeholder skummetmælkspulver. Så det er vigtigt at kigge/spørge sig for. 

Alternativt findes der andre erstatningsprodukter, som typisk fås i helsekostforretninger. Herunder fx flødeskum på dåse på basis af soja eller rismælk fra firmaet Soyatoo.

Der findes også kokosfløde produkter, som det er muligt at piske op.
 

Børnemad

Der findes enkelte grødprodukter uden mælk.

Brød

Færdigbagt brød kan indeholde mælk, men der findes flere produkter uden. Desuden er der flere slags knækbrød og kiks uden mælk. I hjemmebagt brød kan mælk erstattes af fx vand tilsat en halv teskefuld olie eller smeltet mælkefri plantemargarine per deciliter vand.

Pålæg

Nogle bagere og slagtere sælger varer uden mælk. Også i supermarkedet kan du finde pålægsvarer, fx leverpostej, uden mælk. Du kan desuden bruge rester fra middagsmaden, fx kylling, kalkun eller hamburgerryg. Frugtpålæg, banan i skiver og lignende kan også være alternativer. Hele kødstykker som skinke kan være tilsat mælkeprotein.

Middagsretter

Færdige middagsretter, fx lasagne, panerede retter og fars, indeholder ofte mælk. Også pølser indeholder tit mælk.  Kartoffelmospulver kan indeholde mælk.

Sovs og dressing

Færdiglavede sovse og dressinger kan indeholde mælk. Hjemme kan sovs fx laves af grøntsagsvand eller bouillon. I stedet for fløde og creme fraiche kan du bruge blendede, kogte grøntsager og jævne med majsstivelse. Tilsæt eventuelt lidt olie. "Mælkesovs" kan laves på modermælkserstatning, risdrik eller havredrik.

Kager, desserter, slik, chokolade, snacks og is

En del kager, kiks og desserter indeholder mælk og fløde eller smør og margarine med mælk i. Når du selv bager, kan du udskifte smør eller almindelig margarine med mælkefri plantemargarine eller olie. Mælk kan erstattes af vand eller frugtjuice.

Chokolade og karameller indeholder oftest mælk. Andre slags slik og snacks skaber sjældent problemer, fordi der findes mange varianter uden mælk. Tørret frugt kan være et godt alternativ.

Sorbet-is kan indeholde mælk, men fås uden.

Diverse

Bouillonterninger kan indeholde mælk.
Likør som Baileys indeholder mælk.
Kakaodrik indeholder ofte mælk.

Laktose-malabsorption

Ved laktose-malabsorption er det ikke proteinerne i mælken, men mælkesukker (laktose), man har problemer med.

Laktose-malabsorption kaldes også laktose-intolerans. Laktose er det samme som mælkesukker. Laktose-malabsorption er en ikke-allergisk fødevareoverfølsomhed. Ved laktose-malabsorption har man for lidt af enzymet laktase i tarmen.

Enzymet spalter laktosen, så den kan optages fra tyndtarmen. Hvis enzymet kun findes i små mængder eller slet ikke, passerer laktosen fra tyndtarmen videre til tyktarmen, hvor laktosen ikke kan optages, men nedbrydes af bakterier. Det giver mavesmerter og diarré og er ubehageligt, men ikke farligt.

Hvornår opstår laktose-malabsorption?

Laktose-malabsorption kan være medfødt eller komme senere i livet. Den medfødte variant er meget sjælden og ses allerede, mens barnet ammes, da modermælk indeholder laktose. Barnet trives ikke og har sure afføringer.

Laktose-malabsorption opstår oftest i to- til fireårsalderen, men kan komme senere. Den rammer cirka 75 procent af jordens befolkning, som lever udmærket med det, fordi de ikke har tradition for at drikke mælk som voksne. I Danmark har tre-seks procent af befolkningen laktose-malabsorption. Det ses især hos mennesker med anden etnisk baggrund end dansk.

Laktose-malabsorption kan også opstå ved sygdomme, der påvirker slimhinderne i tarmen, fx ubehandlet cøliaki.

Hvor meget laktose kan man tåle?

Laktose findes naturligt i mælk og mælkeprodukter, uanset om mælken kommer fra køer, får eller geder. Hvis man har laktose-malabsorption, skal man nedsætte indtaget af mælk og mælkeprodukter til den mængde, som man kan tåle. Mange tåler 1½-2½ dl. mælk (7-12 gram laktose) uden at få symptomer.

Risikoen for symptomer mindskes ved at drikke mælken til et måltid. Syrnede mælkeprodukter tåles ofte bedre end mælk, da de har et lavere indhold af laktose. Ost indeholder meget lidt laktose og kan derfor som regel spises af mennesker med laktose-malabsorption. Myseost har dog et meget højt indhold af laktose.

Eksempler på indhold af laktose

1 glas letmælk (2 dl.): 9,4 g. laktose
1 glas kærnemælk (2 dl.): 7,3 g. laktose
2 dl. yoghurt: 5,0 g. laktose
50 g. fetaost: 0,3 g. laktose
1 skive skæreost (20 g.): spor af laktose

Mælk indgår i mange færdige madvarer, men det er sjældent et problem ved laktose-malabsorption, da mængderne er meget små.

Produkt som kan spalte laktose

Der findes produkter, som tilsættes mælken, så laktosen spaltes.
Lactrase® er kapsler, som kan købes på apoteket.
Enzylawin (er tidligere solgt under navnet Enzylac), produceres af Winther Medico og er i øjeblikket i handlen via hjemmesiden: www.winthermedico.dk
LactaNON 4500 FCCU er en tablet fra Vitabalans, som kan købes på udvalgte apoteker og helsekostbutikker.

Laktosefri mælk mm. 

Arlas "Laktosefri", er en laktosefri letmælk med 1,5 procent fedt. Mælken er UHT-behandlet og kan derfor holde sig to måneder uden for køleskabet. Det gør den fx velegnet til at medbringe på ferie. Det smager dog bedst at drikke mælken kold. Den laktosefri mælk er at finde hos Superbest, Spar, COOP, Føtex og Bilka.

Arlas Laktosefri Minimælk med 0,5 procent fedt fås hos Føtex, Kvickly og SuperBest. Desuden fås den som skolemælk.

Laktosefri kakaomælk kan fås fra Thise Mejeri og kan købes i udvalgte Coop-butikker samt på mad.coop.dk til levering i hele Danmark.

Laktosefri yoghurt kan fås fra:

  • Thise Mejeri, som producerer to slags laktosefri yoghurt, der kan købes i udvalgte Coop-butikker samt på Irmatorvet.dk til levering i hele Danmark.
  • Levevis serien fra Dansk Supermarked (Netto, Føtex og Bilka) har også laktosefri yoghurt i deres sortiment.
  • Arla producerer to Yoggi® yoghurt-varianter, der er laktosefri (Samoa og Jordbær/Vanille). De kan fås i REMA 1000.

Arla har lanceret en laktosefri piskefløde.

Arla har lanceret en Fraiche 15%, der kan fås i REMA 1000.

Irma har fået flere laktosefri produkter fra den finske mejerikoncern VALIO på hylderne. Fx fløde (35%), madlavningsfløde, creme fraiche, smør, smørbart, mælk og emmentalerost.
I Finland kan også fås laktosefrit mælkepulver. Det kan være en god løsning på ferieture. Produktet kan, så vidt vi ved, købes til forbrugerbrug igennem en netbutik i Finland.

I Sverige er udbuddet af produkter med lavt indhold af eller ingen laktose større end i Danmark.

OBS!

Laktosefri mælk og laktosereduceret mælk indeholder fortsat mælkeprotein og er dermed ikke egnet til personer med mælkeallergi, der netop er allergiske over for mælkeproteiner. 

Webindholdsvisning Webindholdsvisning