På indkøb

Det er vigtigt at læse varedeklarationerne for helt at undgå at spise det, som du ikke kan tåle. Her får du en kort introduktion til, hvilke oplysninger du kan finde på varerne, og hvilke undtagelser du skal være opmærksom på.

Under de enkelte fødevarer kan du læse om, hvad du særligt skal være opmærksom på.

Men start med at læse den generelle artikel "Om varedeklarationer". Den 25. november 2004 blev der nemlig indført nye regler for mærkning af fødevarer. Producenterne havde dog et år til at opfylde de nye krav. Derfor kan produkter, der er sendt på markedet eller mærket inden d. 25. november 2005, sælges indtil lagrene er tømt, uanset de ikke er i overensstemmelse med de nye regler. Så i en periode er det fortsat muligt at finde varer, især konserves, som er mærket efter de gamle regler.

Derfor kan du læse om både de nye og de gamle mærkningsregler her, fx hvilke andre navne mælk, æg eller hvede kan optræde under på varedeklarationen, hvis de er pakket før 25. november 2005.