Mælk

Mælk kan være brugt som ingrediens i andre produkter. Derfor er det afgørende, at du læser varedeklarationer, hvis du skal undgå mælk.

Du er nødt til at læse varedeklarationen hver gang, da producenterne kan ændre i sammensætningen af varen fra gang til gang.

Husk at det skal det være tydeligt hvis ingrediensen kommer fra en af de 14 hyppigst allergifremkaldende ingredienser. Fx skal der stå ”natriumkaseinat (mælk)” eller ”mælkeprotein” i ingredienslisten, da man ikke kan forvente at alle ved at natriumkaseinat er protein fra mælk.

Produkter, der er sendt på markedet eller mærket inden d. 25. november 2005, må dog sælges indtil lagrene er tømt, uanset de ikke er i overensstemmelse med reglerne. Så i en periode er det fortsat muligt at finde varer, typisk konserves, som er mærket efter de gamle regler.

Animalsk olie og fedtstof

Animalsk olie og animalsk fedtstof kan være fremstillet ud fra mælk og kan derfor indeholde små mængder mælkeprotein.

E-numre

Der er formodentlig ingen tilsætningsstoffer (E-numre), som indeholder mælkeprotein. Hvis det alligevel skulle være tilfældet, eller hvis mælkeprotein er brugt som bærestof, skal det fremgå af deklarationen på varer, som er mærket efter den 25. november 2005.
E-numrene E 325, 326 og 327 og E 270 er mælkesyre og mælkesyresalte, og tåles af dig der har allergi over for mælkeprotein.

Mælkesyre, mælkesyresalte, mælkesyrekultur og kakaosmør

Du og dit barn må gerne få fødevarer, som indeholder ingredienserne mælkesyre (E 270), mælkesyresalte (E 325, 326 og 327), mælkesyrekultur og kakaosmør – forudsat at produktet i øvrigt ikke indeholder mælkeprotein.

Andre ord for mælk

Mælkeprodukter som fx:
Smør
Ost
Yoghurt
Ymer
Ylette
Fløde
Milkshake

Laktose (mælkesukker)**

Animalsk fedtstof*
Animalsk olie*
Smørolie*
Bagermargarine
Margarine
Minarine
Risbagemel (i bagerbrød)*

Inddampet mælk
Mælkebestanddele
Mælketørstof
Tørmælk
Mælkepulver
Skummetmælkspulver
Sødmælkspulver
Mælkeprotein
Lactalbumin
Kasein
Kaseinat
Calciumkaseinat
Kaliumkaseinat
Natriumkaseinat
Valle
Valleprotein
Vallepulver

* Produkterne kan indeholde små mængder mælkeprotein.

** Laktose kan indeholde små mængder mælkeprotein, da det i produktionen kan være svært at adskille laktosen helt fra mælkeprotein. I særlige tilfælde, hvor en strengt overholdt mælkefri diæt ikke er nok til at undgå symptomer, kan det være nødvendigt med yderligere diætrestriktioner i forhold til laktose.