De fødevarer, du er allergisk over for, kan være brugt som ingrediens i andre produkter. Derfor er det afgørende, at du lærer at læse varedeklarationer for helt at undgå at spise det, som du ikke kan tåle.

Den 25. november 2004 blev der indført nye regler for mærkning af fødevarer. Producenterne havde dog et år til at opfylde de nye krav. Derfor kan produkter, der er sendt på markedet eller mærket inden d. 25. november 2005, sælges indtil lagrene er tømt, uanset de ikke er i overensstemmelse med de nye regler. Så i en periode er det fortsat muligt at finde varer, typisk konserves, som er mærket efter de gamle regler.

Derfor kan du læse om både de nye og de gamle mærkningsregler her.

Ingredienslisten

De fleste varer, som er lavet af flere forskellige råvarer (ingredienser), skal mærkes med en ingrediensliste. Du er nødt til at læse varedeklarationen hver gang du handler, da producenterne kan ændre i sammensætningen af varen fra gang til gang.

Kun færdigpakkede fødevarer har deklaration

På færdigpakkede fødevarer skal producenten som hovedregel nævne alle de råvarer, der er brugt. Oplysningerne står i ingredienslisten.
Færdigpakkede fødevarer er fødevarer, som er pakket ind, når du køber dem. Et eksempel på en færdigpakket fødevare er et rugbrød, som er pakket ind i en plasticpose og ligger på hylden i supermarkedet. Fødevarer, som pakkes ind, mens du venter, regnes ikke for færdigpakkede fødevarer og behøver derfor ikke at være mærket. Ifølge reglerne har butikken ikke pligt til at fortælle dig, hvad deres uindpakkede varer indeholder, hvis du spørger. Kan du ikke få det oplyst, må du lade være med at købe varen, hvis du er i tvivl om, hvorvidt den indeholder noget, du ikke kan tåle.

Utilsigtet blanding

Hvis du er meget følsom, kan du få symptomer af selv meget små mængder. Det kræver særlig viden på fx fødevarefabrikker og restauranter, hvis de skal sikre, at der ikke kommer små mængder af ingredienserne fra én produktion med i den næste produktion. På nogle fødevarer står der "Kan indeholde spor af …" fx nødder. Hvis du eller dit barn ikke tåler det varen "kan indeholde spor af", så undlad at købe varen.

Kontakt fødevareregionen

Hvis du får reaktioner efter at have spist noget mad og har mistanke om, at fødevaren ikke var mærket korrekt, kan du henvende dig til den lokale fødevareregion med din klage. Det kan fx dreje sig om, at der har været nødder i varen, uden at det fremgår af deklarationen.

Gældende mærkningsregler

Mærkningsreglerne sikrer, at de 14 hyppigst allergifremkaldende ingredienser altid fremgår af ingredienslisten, af varens navn, eller oplyses særskilt, uanset hvor små mængder der er anvendt.
Det betyder at det også for tekniske hjælpestoffer, opløsningsmidler eller bærestoffer skal oplyses såfremt der indgår en af de 14 ingredienser på listen.

Der er enkelte særlige undtagelser, hvor EFSA (European Food Safety Authority) har vurderet at sandsynligheden for en allergisk reaktion er minimal. Disse er omtalt på "Allergilisten" i pdf-format.

Allergilisten

- Glutenholdige kornprodukter
- Krebsdyr
- Æg
- Fisk
- Jordnødder
- Soja
- Mælk
- Nødder
- Selleri
- Sennep
- Sesamfrø
- Svovldioxid og sulfitter
- Lupin
- Bløddyr

Se hele listen og de særlige undtagelser (pdf format).

Tydeligt

Samtidig skal det være tydeligt hvis ingrediensen kommer fra en af de 14 hyppigst allergifremkaldende ingredienser. Fx skal der stå ”natriumkaseinat (mælk)” eller ”mælkeprotein” i ingredienslisten, da man ikke kan forvente at alle ved at natriumkaseinat er protein fra mælk.

Samlebetegnelser og små pakker

Desuden er det ikke længere muligt at bruge samlebetegnelser, hvis der indgår en af de 12 ingredienser på "Allergilisten" og også små pakker skal deklareres.

Også drikkevarer

Reglerne gælder også for drikkevarer, der indeholder alkohol - fx vin, hvor der ellers ikke har været krav om ingrediens-mærkning.

Det betyder, at mennesker med allergi i hele Europa fremover kan få oplyst, om der er rester af konserveringsmidlet sulfit i vinen. Hidtil har Danmark som det eneste land i EU krævet mærkning med indhold af sulfit.

25 procent reglen afskaffes

For alle varer bliver 25 procent reglen for sammensatte ingredienser afskaffet. Læs mere nedenfor.

De gamle regler

Små pakker

På små pakker - fx slik, hvis største overflade er mindre end 10 cm2 behøver der ikke at være en ingrediensliste

25 procent reglen

Selvom varen har en ingrediensliste - er det ikke alt der står på den.
Sammensatte ingredienser, der udgør mindre end 25 procent af en fødevare, behøver ikke at blive deklareret med de enkelte ingredienser, som er anvendt. Det gælder fx i en færdigret som boller i karry, hvor bollerne udgør mindre end 25 procent af rettens vægt. Her behøver producenten ikke at oplyse, hvad kødbollerne er lavet af, og om der fx er brugt hvedemel i kødbollerne. I de tilfælde må du lade være med at købe produktet. Du kan også kontakte producenten for at få oplyst, om varen indeholder noget, barnet er overfølsomt overfor. Flere virksomheder og butikskæder er dog opmærksomme på problemet og deklarerer alle ingredienser.

Andre navne

Fødevarer kan også kaldes mange forskellige navne på varedeklarationen.
Mælk kan fx hedde mere end 20 forskellige ting. Du kan læse mere om navne for mælk, æg, fisk, jordnødder, nødder, soja, mel, frugt, grønt og krydderier under den enkelte fødevare.

Samlebetegnelser

Der kan også blive brugt samlebetegnelser, fx ordet "grønsager", der jo ikke uddyber, hvilke grøntsager der er i produktet eller ordet "rasp".