Cøliaki - når du ikke tåler gluten

Cøliaki er en fødevareallergi, som udløses på en anden måde end IgE og bliver derfor normalt ikke opfattet som en allergisk sygdom.

Behandlingen af cøliaki er som ved andre former for overfølsomhed. Det betyder, at du skal undgå det i maden, som du ikke kan tåle. Ved cøliaki skal du undgå kostens indhold af gluten og derfor holde en diæt uden hvede, rug, byg og havre. Havreprodukters indhold af gluten skyldes lidt specielle forhold.

Havre og cøliaki 

De fleste med cøliaki kan tåle at spise havre i kosten. Men almindelige havreprodukter kan indeholde små mængder af andre kornsorter, fx fra marken eller møllen, og indeholder derfor gluten. Når man ønsker at havre skal indgå i kosten, skal der derfor være tale om specialfremstillet havre, som er helt ren havre uden iblanding af andre kornsorter.

Voksne med cøliaki må spise specialfremstillet havre, når symptomerne er i ro, eller når blodprøverne er normale.
Hos børn skal blodprøverne være normale, før specialfremstillet havre indgår i kosten.

Får man mod forventning symptomer, skal man udelade havre fra kosten.

Hvor meget?

Børn må spise 25-50 g havre dagligt. For voksne er der ingen begrænsning.

Havreprodukter

Vær opmærksom på, at mange havreprodukter ikke er fremstillet af ren havre, men indeholder gluten.
Fx Havregryn, Havrefras, Cherrios og andre morgenmadsprodukter.

Hvad er cøliaki?

Ved mistanke om cøliaki er det vigtigt, at du kontakter lægen og bliver undersøgt, før du påbegynder en diæt.

Årsagen til cøliaki ligger i tyndtarmen. Når du har cøliaki og spiser mad med gluten, skader du tyndtarmens frynsede slimhinde. Tarmens overflade bliver mindre, og du fordøjer maden dårligere, så vitaminer og andre næringsstoffer ikke bliver optaget, som de skal.

Cøliaki er en kronisk og dermed livslang sygdom. Men hvis du overholder diæten og ikke spiser gluten, heler din tyndtarms overflade, og din evne til at optage næringsstoffer bliver efter nogen tid atter normal. Når du har cøliaki, er det derfor vigtigt, at du spiser glutenfrit resten af livet.

Man kan få cøliaki i alle aldre, men årsagen til, at nogle udvikler cøliaki, er endnu ukendt. Dog er cøliaki delvis arvelig og man ved, at sygdommen pludselig kan bryde ud, hvis modstandskraften er påvirket, fx ved en infektion.

Symptomer

Ofte kommer symptomerne allerede i barndommen, men en del mennesker får først symptomer omkring 30-40 års alderen.

Symptomerne på cøliaki er ofte rigelig tarmluft, tynde afføringer, vægttab og dårlig trivsel. Især børn kan have symptomer som oppustet mave, tynde afføringer og dårlig trivsel. Generelt vokser og vejer børn mindre, når de optager for få næringsstoffer fra maden.

Men du kan også have symptomer, der ikke umiddelbart er forbundet med cøliaki: ledsmerter, forstoppelse, træthed og dårligt humør. Symptomerne kan variere fra lette til svære. Hos personer med lette symptomer kan der gå år, fra de første gang har symptomer, til det kan fastslås, at sygdommen er cøliaki.

Dermatitis Herpetiformis

Dermatitis Herpetiformis (DH) er en hudsygdom, der viser sig ved små væskefyldte blærer og stærk kløe på huden. Patienter med DH har de samme forandringer i tarmen som ved cøliaki og skal derfor også spise en kost uden gluten. Der kan dog gå længere tid, før der ses bedring i huden 

Diagnose

Har du mistanke om cøliaki, kan du hos lægen få taget en blodprøve. Blodprøven måler på nogle antistoffer, som du har et forhøjet indhold af, hvis du har cøliaki og spiser gluten. Der er derfor størst chance for, at blodprøven viser et rigtigt resultat, hvis du har spist rigeligt med gluten, op til at du får taget blodprøven.

Resultatet af blodprøven kan ikke stå alene og er kun vejledende for, om der skal tages en vævsprøve fra tyndtarmen.

Den endelige diagnose bliver stillet ved, at man undersøger en vævsprøve (en biopsi) fra slimhinden i tyndtarmen. Vævsprøven bliver som regel taget med en mavekikkert (et gastroskop). Hvis du har cøliaki, vil gluten skade den frynsede slinhinde, så overfladen bliver flad og uden frynser. På en glutenfri diæt kommer frynserne tilbage efter nogen tid. Derfor bør du heller ikke gå på glutenfri diæt inden vævsprøven er foretaget.

Det kan være nødvendigt at tage vævsprøver både før og efter en periode med diæt, for at være sikker på diagnosen.

Behandling

Cøliaki bliver behandlet med en livslang diæt helt uden gluten. Det betyder en diæt, der ikke indeholder protein fra hvede, rug og byg. Tidligere blev patienter med cøliaki også frarådet indtag af havre. Dette råd gælder fortsat. Dog må der spises specialfremstillet havre. Læs mere om havre.

Det er vigtigt, at du overholder diæten.
Selvom du måske ikke umiddelbart får symptomer, når du spiser gluten, er der nemlig en øget risiko for knogleskørhed og mangel på vitaminer og mineraler. Desuden er der en let øget risiko for at få kræft i mave-tarmkanalen. Holder du derimod diæten, har du ikke større risiko for at få disse sygdomme, end andre har.

Du bør regelmæssigt have kontakt med læge og klinisk diætist, for at sikre at din kost indeholder de ting den bør, og at du ikke snyder med diæten. Dette kan lægen tjekke med den føromtalte blodprøve.

Nydiagnosticeret?

Da cøliaki er en kronisk sygdom er det vigtigt, at den glutenfri kost overholdes hele livet.

Hos børn kan virkningen af den glutenfri kost ofte ses i løbet af få uger, både på afføringen og på humøret. På børnenes vækst vil man kunne se en virkning efter nogle måneder.

Hos voksne er det vigtigt at være tålmodig, selvom symptomerne ikke forsvinder lige med det samme. Der kan gå år før tyndtarmen er helt normal. Og så længe tyndtarmen ikke er normal, kan den ikke optage alle næringsstoffer fuldt ud. Derfor kan det være nødvendigt med kosttilskud. Du bør tale med din læge om dette.

Mange med cøliaki oplever også at have problemer med mælk. Det skyldes at den skadede tarm, har en mindre mængde laktaseenzym til at spalte laktose (mælkesukker). Når tarmen har det godt, vil disse problemer oftest forsvinde. Du kan eventuelt købe laktaseenzym, som tilsættes mælken, så laktosen nedbrydes.

Forebyggelse

Et barn i en familie med cøliaki har gode chancer for ikke selv at udvikle cøliaki, hvis det bliver ammet i mindst seks måneder og først derefter får mad med gluten. Man kan desuden nedsætte risikoen for at udvikle cøliaki, hvis barnet stadig ammes, når det gradvist begynder at få mad med gluten.

For at forebygge cøliaki bør alle spædbørn undgå glutenholdige produkter i kosten før 6-månedersalderen. Det er også grunden til, at der ikke må tilsættes glutenholdige kornprodukter til babymad på glas til børn under 6 måneder.

Har du selv cøliaki og er du gravid, skal du fortsætte med at spise en varieret glutenfri kost og iøvrigt følge de øvrige kostråd, som gives til alle gravide.