Hvis du har mistanke om, at du har høfeber, kan du blive testet hos din læge.

Allergiske symptomer fra næse og øjne kan komme af andre ting end pollen, fx kontakt med dyr eller husstøvmider. Derfor er det vigtigt at få stillet en korrekt diagnose hos en læge, så du kan få den medicin, der hjælper på dine symptomer.

Lægen kan også hjælpe med gode hverdagsråd, så du kan få færre gener og en bedre livskvalitet.

Undersøgelse hos lægen

Når lægen har udelukket andre muligheder, vil han - eller hun - sikkert bruge ord som allergiudredning og sygdomshistorie. Det betyder blot, at lægen spørger ind til dine symptomer, undersøger dig og vurderer, om du skal gennemgå en allergitest. Udredning af allergi kan foregå ved en priktest eller ved en blodprøve. Til sidst sammenligner lægen dine symptomer med resultatet af testen. Det er desværre ikke altid muligt at få stillet en endelig diagnose. Hvis du har høfeber mere end 4 dage om ugen, i mere end 4 uger, er det en god ide også at blive undersøgt for astma.

Sygehistorien

Sygehistorien er en vigtig del af udredningen. Reagerer du positivt på allergitesten, vurderer lægen, om det passer med dine symptomer, sammenholdt med årstid, kontakt med dyr eller lignende.

Vær forberedt

Inden det første besøg hos lægen er det en god ide at tænke over, hvordan dine symptomer er, hvornår du får symptomer, hvor længe de varer, og om har du haft andre perioder med lignende symptomer fx på samme tid sidste år.

Priktest

En priktest er en allergitest, hvor lægen eller sygeplejersken, med små - næsten umærkbare stik på underarmen - påfører huden lidt af de forskellige allergener. Efter 15 minutter vil din hud blive lidt hævet og rød, der hvor der er påført allergener, som du reagerer allergisk overfor.

En standard priktest vil ofte afsløre, hvilke allergener du reagerer på. Nogle praktiserende læger foretager selv priktesten, andre vælger at henvise til speciallæge eller allergiklinik.

Tidligere var der altid 10 allergener i en standard priktest. Der er dog kommet nye retningslinier, som gør, at nogle læger ikke tester for de 4 allergener, som du kan se nederst i opremsningen, med mindre man gør opmærksom på, at man har symptomer, der passer på en allergi over for disse. Man kan også teste for marsvin eller andet, du kan have mistanke om.

Hvis du er i behandling med antihistamintabletter, kan du først gennemføre testen, når du har holdt pause med tabletterne i nogle dage. Ellers kan medicinen sløre resultatet. Hvor lang pause du skal holde afhænger af det enkelte antihistaminpræparat, så husk at spørge lægen.

Standardpanel

Dette tester man oftest for

• Birk (Vortebirk/Betula verrucosa)
• Græs (Eng-rottehale / Phleum pratense)
• Hest (Equus caballus)
• Hund (Canis familaris / domesticus)
• Kat (Felix domesticus)
• Husstøvmide  (Dermatophagoides pteronyssinus)

Man tester også med disse fire allergener, som tidligere var en del af standardpanelet.

• Skimmelsvampe (Alternaria alternaria)
• Skimmelsvampe (Cladosporium herbarum)
• Gråbynke (Artemisia vulgaris)
• Husstøvmide (Dermatophagoides farinae)

Lægen kan desuden vælge at teste for en række andre allergener ud fra din sygehistorie.

Blodprøve

Lægen kan vælge at teste dig for allergi ved hjælp af en blodprøve. En blodprøve afslører det, der i den medicinske verden hedder specifikke IgE-antistoffer mod allergener. Det foregår ved, at lægen indsender en blodprøve fra dig til et laboratorium, som så tester blodet for antistoffer. Du kan også få taget blodprøven på laboratoriet.

Undersøgelse for astma

Hvis du har symptomer, der giver mistanke om astma, vil lægen undersøge din lungefunktion ved hjælp af peakflow måling eller Spirometri.

Læs mere om:
Hvordan du bliver undersøgt for allergi
Svar på allergitest
Astma