Undersøgelse - sådan foregår detHvis du har mistanke om, at du har høfeber, kan du blive testet hos din læge. Undersøgelse hos lægenNår lægen har udelukket andre muligheder, vil han - eller hun - sikkert bruge ord som allergiudredning og sygdomshistorie. Det betyder blot, at lægen spørger ind til dine symptomer, undersøger dig og vurderer, om du skal gennemgå en allergitest. Udredning af allergi kan foregå ved en priktest eller ved en blodprøve. Til sidst sammenligner lægen dine symptomer med resultatet af testen. Det er desværre ikke altid muligt at få stillet en endelig diagnose. Hvis du har høfeber mere end 4 dage om ugen, i mere end 4 uger, er det en god ide også at blive undersøgt for astma. SygehistorienSygehistorien er en vigtig del af udredningen. Reagerer du positivt på allergitesten, vurderer lægen, om det passer med dine symptomer, sammenholdt med årstid, kontakt med dyr eller lignende. Vær forberedtInden det første besøg hos lægen er det en god ide at tænke over, hvordan dine symptomer er, hvornår du får symptomer, hvor længe de varer, og om har du haft andre perioder med lignende symptomer fx på samme tid sidste år. Priktest
Tidligere var der altid 10 allergener i en standard priktest. Der er dog kommet nye retningslinier, som gør, at nogle læger ikke tester for de 4 allergener, som du kan se nederst i opremsningen, med mindre man gør opmærksom på, at man har symptomer, der passer på en allergi over for disse. Man kan også teste for marsvin eller andet, du kan have mistanke om. StandardpanelDette tester man oftest for
Man tester også med disse fire allergener, som tidligere var en del af standardpanelet.
Lægen kan desuden vælge at teste for en række andre allergener ud fra din sygehistorie. BlodprøveLægen kan vælge at teste dig for allergi ved hjælp af en blodprøve. En blodprøve afslører det, der i den medicinske verden hedder specifikke IgE-antistoffer mod allergener. Det foregår ved, at lægen indsender en blodprøve fra dig til et laboratorium, som så tester blodet for antistoffer. Du kan også få taget blodprøven på laboratoriet. Undersøgelse for astmaHvis du har symptomer, der giver mistanke om astma, vil lægen undersøge din lungefunktion ved hjælp af peakflow måling eller Spirometri. |