Webindholdsvisning Webindholdsvisning

simple image

Webindholdsvisning Webindholdsvisning

Gør dit hjem til en allergifri base

- anbefaler husstøvmideallergiker Lotte Vester. Husker man samtidig at tage sin medicin, er man godt stillet i forhold til at kontrollere sin husstøvmideallergi. Men selvom forholdsreglerne virker, har 28-årige Lotte Vester gennem stort set hele livet fundet sig i at have det dårligt, når hun er uden for hjemmet.

Siden Lotte Vester var halvandet år gammel, har hun måtte leve med husstøvmideallergi. Allergien kræver, at hun følger adskillige rutiner og rengøringsprincipper, så hun er fri for symptomer, når hun befinder sig i det lille hjem på Østerbro.

– Det er rigtigt vigtigt for mig, at jeg har en base, som er allergifri. Derfor prioriterer jeg rengøringen herhjemme utroligt højt og får ofte vasket dyner og sengetøj, luftet ud, støvsuget og tørret støv af. På den måde er jeg sikker på, at jeg kan komme hjem til et sted, hvor jeg ikke får det dårligt, fortæller Lotte.

Også indretningen af hjemmet er noget, som Lotte nøje overvejer. Blandt andet har hun valgt at fjerne gulvtæpper, gardiner og puder, så det er lettere at holde hjemmet ordentligt rent. Selv om hun elsker genbrug, kunne hun heller aldrig finde på at købe en brugt seng, sofa eller gyngestol. For hun løber ingen risiko, når det gælder sin allergi. De mange forholdsregler er dog ikke noget, den 28-årige studerende selv bider mærke i. Det blevet en helt naturlig del af hverdagen.

– Det er blevet en vane for mig at tage forholdsregler, så jeg lægger ikke mærke til det. Sådan er det bare. Men jeg er nødt til nogle gange at gå på kompromis, så på den måde opdager jeg det, når forholdsreglerne ikke er taget, forklarer Lotte.

Husstøvmideallergien står i skyggen

Gennem årene har Lotte især følt, at hun ikke kunne tillade sig at stille krav, når hun har været hjemme hos venner og bekendte. Hun har derfor langt hen ad vejen accepteret, at hun får det dårligere, når hun er på besøg hos andre.

Lotte lider også af både astma, pollenallergi og fødevareallergi. Da de mange andre allergier og astmaen ofte har resulteret i mere akutte reaktioner, end dem hun får af husstøvmideallergien, er allergien over for miderne derfor blevet skubbet i baggrunden.

– Ordet kompromis eksisterer ikke, når jeg skal spise. Det har jeg reageret alt for voldsomt ved. Men jeg har rigtigt svært ved fx at sige, ”ej, vil I ikke lige lufte ud, inden jeg kommer?”. Folk er jo altid vildt søde, men det er ikke nemt for mig at bede andre om at tage hensyn til min husstøvmideallergi. På eksempelvis sommerhusture er jeg derfor blevet enig med mig selv om, at jeg hellere vil have det dårligt frem for at skulle føle mig til besvær og sige højt, at jeg har brug for, at der bliver taget forskellige forholdsregler.

Negligering går ud over selvværdet

Set i bakspejlet ville Lotte ønske, at hun tidligere havde været bedre til at tage vare på sig selv. Egentlig synes hun slet ikke, at det er okay, at hun hele tiden må opjustere sin medicin for at undgå at få det dårligt. Slet ikke når hun ved, at enkelte hensyn hjælper. Det oplevede hun, da hun efter gymnasiet kom på højskole.

– Jeg har ofte bremset mig selv, inden jeg fik lyst til at gøre ting. Nok fordi jeg inderst inde godt har vidst, at jeg ikke kunne gøre det eller ville være til besvær for nogen. Men med højskole var det noget andet. Den idé kunne jeg simpelthen ikke slippe. Jeg kontaktede derfor højskolen to år før, jeg skulle afsted for at finde ud af, om det overhovedet kunne lade sig gøre at bo der, når jeg lider af husstøvmideallergi, fortæller Lotte.

Heldigvis kunne højskolen imødekomme Lottes behov. Det blev derfor til et stort projekt, hvor højskolen lavede et allergihus, hvor hun kunne bo på et enmandsværelse. Lotte husker stadig, hvor rart det var ikke at føle sig anderledes og sagtens at kunne indgå i fællesskabet med de andre elever på højskolen, så længe rammerne var i orden. Den følelse ville hun gerne have haft tidligere. Hun er nemlig overbevist om, at de mange år med negligering og degradering af allergien er gået ud over selvværdet.

– Det er vigtigt at tage sin allergi og sine symptomer alvorligt. Gør man ikke det, kan det have en negativ effekt på ens selvværd,og man kan måske komme til også at negligere sig selv i andre henseender, siger Lotte.

Lægens rolle er vigtig

Lotte har altid været glad for de læger, hun er blevet behandlet af. Alligevel har hun manglet, at en læge tog hul på, hvad det betyder, når man får en allergidiagnose og skal lære at leve med den.

– Jeg kunne godt have brugt en læge, der spurgte: Hvad gør det for dig, at du har allergi? Føler du dig udenfor? Hvordan føles det som menneske? Min mor har heldigvis været god til at spørge ind til de ting, men jeg synes også godt, at koblingen kunne have været italesat af en læge. For det har jo andre konsekvenser udover, at næsen løber og øjnene klør, fortæller Lotte.

Hvilke spørgsmål lægerne stiller, kan Lotte heldigvis snart være med til at bestemme, for til jul står hun klar som nyuddannet læge. Hun håber, at hun så kan være med til at hjælpe andre med at få det godt. Oprindeligt var hendes drøm at specialisere sig inden for astma og allergi, men da specialet i allergologi er blevet nedlagt, overvejer hun almen praksis. På den måde vil hun forhåbentlig kunne favne bredt og samtidig stille patienter det vigtige spørgsmål: Hvordan har du det?

Webindholdsvisning Webindholdsvisning