Webindholdsvisning Webindholdsvisning

Projekt Madallergi

Astma-Allergi Danmark har udarbejdet undervisningsmateriale til skoler om fødevareallergi og madlavning til faget Madkundskab.

Om undervisningsmaterialet

Målet med materialet er, at man som lærer opfylder nogle af De Fælles Mål for faget Madkundskab. Det skal ske gennem elevernes nye viden om tilberedning af måltider, hvor de lærer at undgå bestemte ingredienser i madlavning og ved tilberedning og at kunne finde alternativer, der bedre tåles af personer med fødevareallergi.

Materialet skal primært bruges af læreren i faget Madkundskab på 4.-7. klassetrin, men kan også bruges af andre, når det er relevant i forbindelse med temaer el. lign.

Undervisningsmaterialet består af en række skriftlige materialer om fødevareallergi, som du finder i menupunkterne ovenfor samt elektroniske pjecer udgivet i et samarbejde mellem Astma-Allergi Danmark, Sundhedsstyrelsen, Fødevarestyrelsen og DTU Fødevareinstituttet, som dækker den teoretiske tilgang til emnet. Desuden findes der en opskriftsdatabase, som også findes som app til iPad og iPhone i App Store under navnet "Madallergi". Materialet ledsages af en lærervejledning, hvor lærerne får eksempler og idéer til læringsforløb gennem læringsark. Der følger som noget nyt også en plakatserie, der kan hænges op i skolekøkkenet og bruges til inspiration i undervisningen.

Projektet er opdateret i 2017 og støttet af Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings udlodningsmidler.

Læs mere:

Webindholdsvisning Webindholdsvisning

Vind med Madallergi

For at sætte fokus på madallergi afholder Astma-Allergi Danmark en konkurrence i november 2017, hvor din klasse kan indsende et eller flere forslag til en allergivenlig opskrift + et billede af retten.

Alle forslag lægges til afstemning på Facebook, og opskriften med flest 'likes' vinder en præmie for hele klassen. Klik her og læs mere

Webindholdsvisning Webindholdsvisning