Din hverdag
Her finder du gode råd og tips til hverdagen med astma, allergi, eksem og høfeber.
Nogle børn får overfølsomhedsreaktioner, når de spiser bestemte fødevarer eller tilsætningsstoffer. Det er typisk helt almindelige fødevarer, der er anledning til reaktionerne.
For at man kan tale om overfølsomhed over for mad, skal symptomerne optræde:
Overfølsomhed over for mad inddeles i fødevareallergi og ikke-allergisk fødevareoverfølsomhed.
Ved allergi over for mad påvirker bestemte proteiner i fødevarerne kroppens immunsystem. Kroppen reagerer ved at danne allergi-antistoffet IgE. Antistoffet retter sig mod de fødevareproteiner, man er allergisk overfor. Proteinerne kaldes også allergener. I sjældne tilfælde dannes ikke IgE, men allergien udløses på en anden måde.
Når barnet spiser den fødevare, det ikke kan tåle, opstår der en allergisk reaktion med symptomer fra øjnene, næsen, lungerne, huden, mave-tarmkanalen eller hjerte-karsystemet. Der er oftest symptomer fra to eller flere organer.
Det er forskelligt hvor meget af allergenet, der skal til for at fremkalde symptomer. I nogle tilfælde kan selv meget små mængder udløse voldsomme symptomer.
Allergi-antistofferne kan måles ved en allergitest, fx en blodprøve eller ved en test på huden, den såkaldte priktest. Andre test, fx lappetest på huden, anvendes i sjældne tilfælde til at undersøge for andre allergiske mekanismer.
Allergitesten er dog ikke nok til at stille den endelige diagnose.
Ved ikke-allergisk fødevareoverfølsomhed sker der ikke en allergisk reaktion i kroppen. Reaktionen kan derfor ikke måles i en allergitest.
Som regel er symptomerne ved fødevareoverfølsomhed mildere og kommer senere end ved fødevareallergi, og barnet skal ofte spise mere af fødevaren, før der kommer symptomer. Men man kan ikke ud fra symptomerne skelne mellem fødevareallergi og ikke-allergisk fødevareoverfølsomhed.
Overfølsomhed over for tilsætningsstoffer er en ikke-allergisk fødevareoverfølsomhed ligesom sygdommene laktose-malabsorption og cøliaki.
En blodprøve eller en priktest på huden kan kun bruges til at støtte en formodning om allergi, men er aldrig nok til at stille diagnosen ved fødevareoverfølsomhed. Den kan først stilles endeligt ved at sammenholde sygehistorie og test med en diætperiode og en provokation. Under diæten må barnet ikke spise de mistænkte fødevarer. Ved den efterfølgende provokation skal det spise dem igen.