Din hverdag
Her finder du gode råd og tips til hverdagen med astma, allergi, eksem og høfeber.
Mange mennesker med fødevareallergi lever en helt almindelig hverdag. De har nemt ved at undgå de fødevarer, de ikke kan tåle, og symptomerne er ikke alvorlige, selvom de kommer til at spise noget, de ikke kan tåle. Det gælder fx ofte for dem, der er overfølsomme over for bestemte rå frugter eller grøntsager på grund af deres pollenallergi.
Kan man derimod ikke tåle mælk, æg eller hvede, som indgår i mange fødevarer, uden at man lige kan se det, får fødevareallergien væsentlig større indflydelse på ens hverdag. Man skal bruge tid på at læse varedeklarationer nøje, måske købe ind i specialbutikker, lave maden fra grunden osv. Desuden kan det kræve forberedelse at gå ud at spise eller rejse, og man skal informere institution, skole osv., hvis man har et barn med fødevareallergi.
Det samme gælder, hvis man har en allergi, hvor selv meget små mængder af den fødevare, man ikke kan tåle, kan give meget alvorlige symptomer, som fx nogle med jordnøddeallergi oplever.
Børn med andre alvorlige fødevareallergier kan føle det præcis lige sådan.
Se Leos historie.