Web Content Display Web Content Display

Cøliaki - når du ikke tåler gluten

Cøliaki er en fødevareoverfølsomhed, som udløses på en anden måde end IgE og bliver derfor normalt ikke opfattet som en allergisk sygdom.

Behandlingen af cøliaki er som ved andre former for overfølsomhed. Det betyder, at du skal undgå det i maden, som du ikke kan tåle. Ved cøliaki skal du undgå kostens indhold af gluten og derfor holde en diæt uden hvede, rug, byg og havre. Havreprodukters indhold af gluten skyldes lidt specielle forhold.

Havre og cøliaki 

De fleste med cøliaki kan tåle at spise havre i kosten. Men almindelige havreprodukter kan indeholde små mængder af andre kornsorter, fx fra marken eller møllen, og indeholder derfor gluten. Når man ønsker, at havre skal indgå i kosten, skal der derfor være tale om specialfremstillet havre, som er helt ren havre uden iblanding af andre kornsorter.

Får man mod forventning symptomer, skal man udelade havre fra kosten.

Gravide med cøliaki må også spise glutenfri havre. Men hvis du er i tvivl om din reaktion over for havre, bør man som gravid lade være med at spise det.

Vær opmærksom på, at mange almindelige produkter med havre ikke er fremstillet af glutenfri havre, og derfor kan være forurenet med gluten.

Hvad er cøliaki?

Ved mistanke om cøliaki er det vigtigt, at du kontakter lægen og bliver undersøgt, før du påbegynder en diæt.

Årsagen til cøliaki ligger i tyndtarmen. Når du har cøliaki og spiser mad med gluten, skader du tyndtarmens frynsede slimhinde. Tarmens overflade bliver mindre, og du fordøjer maden dårligere, så vitaminer og andre næringsstoffer ikke bliver optaget, som de skal.

Cøliaki er en kronisk og dermed livslang sygdom. Men hvis du overholder diæten og ikke spiser gluten, heler din tyndtarms overflade, og din evne til at optage næringsstoffer bliver efter nogen tid atter normal. Når du har cøliaki, er det derfor vigtigt, at du spiser glutenfrit resten af livet.

Alle kan få cøliaki og man kan få cøliaki i alle aldre. Men årsagen til, at nogle udvikler cøliaki, er endnu ukendt. Dog er cøliaki delvis arvelig og man ved, at sygdommen pludselig kan bryde ud, hvis modstandskraften er påvirket, fx ved en infektion.

Symptomer

Ofte kommer symptomerne allerede i barndommen, men en del mennesker får først symptomer omkring 30-40-årsalderen.

Symptomerne på cøliaki er mangeartede og kan hos nogle være svage og hos andre kraftige. 
Rigelig tarmluft, diarré, mavesmerter, oppustethed samt vægttab, træthed og dårlig trivsel er typiske symptomer. Der kan også være symptomer som forstoppelse og overvægt.

Hos børn kan manglende vægtøgning og manglende vækst også være symptomer.

Men du kan også have symptomer uden for mave-tarm-kanalen: træthed, blodmangel (anæmi), knogleskørhed eller muskel og ledsmerter. 

Hos personer med lette symptomer kan der gå år, fra de første gang har symptomer, til det kan fastslås, at sygdommen er cøliaki.

Dermatitis Herpetiformis

Dermatitis Herpetiformis (DH) er en hudsygdom, der også kaldes cøliaki i huden. Den viser sig ved små væskefyldte blærer og stærk kløe på huden. Patienter med DH har de samme forandringer i tarmen som ved cøliaki og skal derfor også spise en kost uden gluten. Der kan dog gå længere tid, før der ses bedring i huden. 

Diagnose

Har du mistanke om cøliaki, kan du hos lægen få taget en blodprøve. Blodprøven måler på nogle antistoffer, som du har et forhøjet indhold af, hvis du har cøliaki og spiser gluten. Der er derfor størst chance for, at blodprøven viser et rigtigt resultat, hvis du har spist rigeligt med gluten, op til at du får taget blodprøven.
Resultatet af blodprøven kan ikke stå alene og er kun vejledende for, om der skal tages en vævsprøve fra tyndtarmen.

Den endelige diagnose bliver stillet ved, at man undersøger en vævsprøve (en biopsi) fra slimhinden i tyndtarmen. Vævsprøven bliver som regel taget med en mavekikkert (et gastroskop). Hvis du har cøliaki, vil gluten skade den frynsede slinhinde, så overfladen bliver flad og uden frynser. På en glutenfri diæt kommer frynserne tilbage efter nogen tid. Derfor bør du heller ikke gå på glutenfri diæt inden vævsprøven er foretaget.

Hos børn med klare symptomer har det vist sig, at særligt høje niveauer af nogle antistoffer kan give så sikker en mistanke om cøliaki, at man i de tilfælde kan undvære kikkertundersøgelsen og i stedet gentage antistofmålingen. Den kan så suppleres med måling af andre antistoffer og bestemmelse af såkaldte vævstyper.

Behandling og opfølgning

Cøliaki behandles livslangt med en diæt uden gluten. Under diætbehandlingen bliver tarmslimhinden normal og kan optage de nødvendige næringsstoffer fra maden.

Der er meget stor forskel på, hvilken mængde af gluten, der udløser symptomer hos den enkelte, der er på glutenfri diæt og som ved et uheld får gluten. Nogle kan få diarré i flere dage, bare der ved en fejltagelse var hvedemel i sovsen, mens andre skal spise gluten i flere dage, før symptomerne viser sig. Desværre kan man ikke bruge symptomer som rettesnor for, om man overholder den glutenfri diæt, fordi der kommer ændringer i tarmslimhinden, før der kommer symptomer.

Den glutenfri diæt skal altså altid overholdes også selv om små mængder gluten ikke giver symptomer.

Overholder man den glutenfri diæt og undgår uheld, er der meget lille sandsynlighed for, at man får symptomer eller skader på tarmen. Hvis man spiser gluten, når man har cøliaki, er der nemlig en øget risiko for knogleskørhed og mangel på vitaminer og mineraler. Desuden er der en øget risiko for at få kræft i mave-tarmkanalen. Holder man derimod diæten, har man ikke større risiko for at få disse sygdomme, end andre har.

Både børn og voksne med cøliaki bør følges regelmæssigt og livslangt hos en læge med særlig interesse og indsigt i sygdommen, ligesom der bør være mulighed for regelmæssig kontakt til en klinisk diætist.

Forebyggelse

Cøliaki er en arvelig sygdom, så primær forebyggelse er vanskelig. Det har tidligere været anbefalet, at alle spædbørn burde undgå glutenholdige kornprodukter i kosten før 6 måneders alderen. De nyeste forskningsresultater har ikke kunnet dokumentere en forebyggende effekt af dette.

Sundhedsstyrelsens generelle anbefalinger for amning og introduktion af overgangskost, gælder derfor også for dette område. Dvs. børnene anbefales ammet fuldt til de er omkring 6 måneder gamle, og at mad med gluten kan introduceres langsomt og i små portioner fra 4-6 måneders alderen.

Har du selv cøliaki, og er du gravid, skal du fortsætte med at spise en varieret glutenfri kost og iøvrigt følge de øvrige kostråd, som gives til alle gravide.

Web Content Display Web Content Display

Madallergi på APP

Find inspiration til allergivenlige opskrifter med vores app 'Madallergi'.

Appen er gratis og du kan finde den i App Store.

Hvis du ikke har en iPhone eller en iPad, så kan du også finde opskrifterne i vores database.

Velbekomme og god fornøjelse!

Web Content Display Web Content Display

Læs pjecen Cøliaki og mad uden gluten

 

Læs pjecen om cøliaki og mad uden gluten og bliv klogere.

Klik her for at læse og/eller downloade pjecen.

Web Content Display Web Content Display