Vaccinerne leveres i første omgang i begrænset mængde og over en længere periode, hvorfor disse vaccinedoser vil skulle prioriteres efter retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen. Her er der fokus på minimering af død og alvorlig sygdom som følge af COVID-19, minimering af smittespredning og epidemikontrol og sikring af samfundskritiske nøglefunktioner. Alder er den største enkeltstående risikofaktor.

Det betyder, at man vaccinerer efter følgende prioriterede rækkefølge:

1. Personer som bor i plejebolig mv.  

2. Personer med alder ≥ 65 år, som modtager både personlig pleje og praktisk hjælp  

3. Personer med alder ≥ 85 år  

4. Personale i sundheds- og ældresektoren samt udvalgte dele af socialsektoren med særlig risiko for smitte, eller som varetager en kritisk funktion  

5. Udvalgte personer med tilstande og sygdomme, som medfører særligt øget risiko for alvorligt forløb ved COVID-19    

6. Udvalgte pårørende til personer med særligt øget risiko for et alvorligt forløb eller pårørende, som er en uundværlig omsorgs- eller plejeperson.

Efter den 19. marts 2021 vil der desuden gælde, at den behandlende læge skal vurdere, at vaccination ikke kan afvente de 1-3 måneder, hvor du ellers vil blive tilbudt vaccination efter rent alderskriterium.  

7. Personer med alder 80-84 år   

8. Personer med alder 75-79 år  

9. Personer med alder 65-74 år  

10. Underopdeles efter alder

• 10 A/ Personer på 60-64 år
  (fødselsårgang 1957-1961)
• 10 B/ Personer på 55-59 år
  (fødselsårgang 1962-1966)
• 10 C/ Personer på 50-54 år
  (fødselsårgang 1967-1971)
• 10 D1/ Personer på 16-19 år + 45-49 år
  (fødselsårgang 1972-1976 og 2002-2005)
• 10 D2/ Personer på 20-24 år + 40-44 år
  (fødselsårgang 1977-1981 og 1997-2001)
• 10 D3/ Personer på 25-29 år + 35-39 år
  (fødselsårgang 1982-1986 og 1992-1996)
• 10 D4/ Personer på 30-34 år
  (fødselsårgang 1987-1991)

• Du skal være under 65 år, da personer på 65 år eller ældre meget snart kan forvente at blive inviteret efter rent alderskriterium.
• Der skal foreligge konkret lægefaglig vurdering af, at din prognose vil forringes væsentligt, hvis vaccination afventer de 1-3 måneder, indtil du ellers ville blive tilbudt vaccination efter rent alderskriterium. 

Generelt vil personer i særligt øget risiko for et alvorligt forløb ved COVID-19 være en mindre delmængde af patienter der er i øget risiko for et alvorligt forløb ved COVID-19 og har aktuel sygehuskontakt og høj sværhedsgrad af sygdom. Men det vil altid bero på en individuel lægelig vurdering.

Du er vurderet til at være i ”øget risiko” for et alvorligt forløb, hvis du er:  

Voksne med svær astma: 

• Patienter i biologisk behandling (medicin der indsprøjtes: Benralizumab, Dupilumab, Reslizumab, Mepolizumab eller Omalizumab), hvor astma ikke er velkontrolleret
  eller
• Patienter hvor lungefunktionen er lav (FEV1 < 70 %) .
  eller
• Patienter i fast behandling med prednisolon tabletter
  eller
• >1 behandlingskrævende forværring inden for 12 måneder (med behov for lægekontakt og brug for fx prednisolon tabletter)

KOL-patienter med svær KOL: 

• Patienter med lav lungefunktion (FEV1 < 50 %) 
  og/eller
• >1 hospitalsindlæggelse inden for 12 måneder 
  og/eller
• >= 2 behandlingskrævende forværringer inden for det seneste år (med behov for lægekontakt og brug for fx prednisolon tabletter)
• Patienter med hjemme-ilt eller hjemme-NIV-behandling 

Følgende tilbydes ikke i første omgang vaccine, da vaccinerne ikke er undersøgt til disse grupper: 

• Gravide 
• Ammende 
• Børn og unge under 16 år  ​

Visitation til vaccination i målgruppe 5 og 6 sker via behandlingsansvarlige læge, der efter en konkret sundhedsfaglig risikovurdering, indsender liste med CPR-nr. på borgere, der tilbydes og ønsker vaccination, hvorefter der kommer indkaldelse via E-boks.  

Efter 19.3.21 vil vaccination ordineres som led i aktuel sygehusbehandling, hvorfor vurderingen foretages samtidigt med, at der i øvrigt er planlagt status, samtale, opfølgning m.v. som led i behandlingsforløbet.

For de få patienter, som ikke har et åbent sygehusforløb, eller ikke har planlagt ambulant besøg m.v. inden for de næste par måneder, gælder: 

• Patienter på 50 til 64 år (fødselsårgange 1957-1971 inkl.) kan henvises, hvis de ikke har et åbent sygehusforløb eller ikke har planlagt sygehuskontakt senest den 16. april 2021. 
• Patienter under 50 år (fødselsårgang 1972 og yngre) kan henvises, hvis de ikke har et åbent sygehusforløb eller ikke har planlagt sygehuskontakt senest den 14. maj 2021. 

Pr. 13. april 2021 er over 750.000 danskere vaccineret med BioNTech-Pfizer’s Comirnaty.
Heraf har over 430.000 fået anden dosis, og er dermed færdigvaccineret.

Lægemiddelstyrelsen har frem til 13. april 2021 behandlet 1.529 indberetninger om formodede bivirkninger ved Comirnaty. 337 af de behandlede indberetninger omhandler formodede bivirkninger efter 2. vaccination.

De fleste indberettede formodede bivirkninger er ikke-alvorlige og omhandler hovedsageligt kendte bivirkninger som f.eks. smerte ved indstiksstedet, hovedpine, utilpashed og feber. 

Som ved alle vaccinationer er der en lille risiko for sjældent forekomst af kraftige allergiske reaktioner, herunder såkaldte anafylaktiske reaktioner, som kan være alvorlige og føre til livstruende situationer, hvis de ikke behandles omgående. Lægemiddelstyrelsen har vurderet 76 indberetninger om kraftige allergiske reaktioner efter vaccination. 63 af disse vurderes at være relateret til vaccinen og alle var forbigående. I 47 af de 63 tilfælde krævede reaktionerne behandling og efterfølgende observation af personalet på vaccinationsstedet eller i andet regi. For andre medførte symptomerne en kort indlæggelse til observation på hospitalet. I 27 tilfælde var der tale om egentlige anafylaktiske reaktioner. 19 tilfælde af anafylaksi opstod ved 1. vaccination og 8 efter 2. vaccination.

Pr. 13. april er over 75.000 danskere vaccineret med COVID-19 Vaccine Moderna.
Heraf har over 24.000 fået anden dosis og er dermed færdigvaccineret.
Lægemiddelstyrelsen har frem til 13. april behandlet 193 indberetninger - heraf 94 efter anden vaccination - om formodede bivirkninger ved COVID-19 Vaccine Moderna. De fleste er ikke-alvorlige og omhandler hovedsageligt kendte, milde og forbigående bivirkninger. Herudover to tilfælde af anafylaksi, der var forbigående.

Pr. 13. april er over 150.000 danskere vaccineret med COVID-19 Vaccine Astra Zeneca / Vaxzevria. heraf har 500 fået anden dosis af vaccinen.
Lægemiddelstyrelsen har frem 13. april behandlet 1365 indberetninger om formodede bivirkninger ved COVID-19 Vaccine Astra Zeneca / Vaxzevria. De fleste er ikke-alvorlige og omhandler hovedsageligt kendte, milde og forbigående bivirkninger.  Der er behandlet 23 indberetninger af kraftige allergiske reaktioner. heraf vurderes de 21 at være relateret til vaccinen. I 14 af de 21 sager krævede reaktionerne behandling og efterfølgende observation af personalet på vaccinationsstedet eller i andet regi. I nogle af disse sager medførte symptomerne en kortvarig indlæggelse til observation på hospitalet. Lægemiddelstyrelsen har vurderet at der i 10 tilfælde er tale om egentlige anafylaktiske reaktioner, der alle opstod efter 1. vaccination.

Milde, forbigående bivirkninger er almindelige efter vaccination og oftest helt ufarlige. Det kan fx være:  

• rødme og hævelse ved indstiksstedet 
• hovedpine  
• træthed 
• let feber 
• led- og muskelømhed 
• kvalme  

Man behøver som borger ikke at kontakte sin læge, hvis man oplever ovenstående symptomer. Hvis man fx får let feber, er det udtryk for, at immunsystemet reagerer. 

Hvis man som borger derimod oplever alvorlige symptomer, efter man er blevet vaccineret, bør man kontakte sin læge. Det kan f.eks. være allergiske symptomer som vejrtrækningsbesvær eller hududslæt. Lægen kan vurdere, om symptomerne kan skyldes vaccinen eller evt. andre forhold. 

Lægen har pligt til at indberette formodede bivirkninger til Lægemiddelstyrelsen. Man kan også selv indberette formodede bivirkninger til Lægemiddelstyrelsen via ”Meld en bivirkning ved COVID-19-vaccine for borgere”.

Vil du vide mere om vacciner mod COVID-19, så læs mere hos Lægemiddelstyrelsen

Er du utilpas eller i tvivl om dine symptomer, så bør du altid rådføre dig med en læge.

Ja, de fleste mennesker med allergi kan vaccineres uden øget risko.  

Men har du allergi over for et af vaccinens indholds- eller hjælpestoffer, så skal du og din læge være særlig opmærksom.  

BioNTech-Pfizer’s Comirnaty indeholder udover det aktive indholdsstof følgende hjælpestoffer: 

• ((4-hydroxybutyl)azanediyl)bis(hexane-6,1 –diyl)bis(2-hexyldecanoate) (ALC 0315)  
• 2-[(polyethylene glycol)-2000]-N,N-ditetradecylacetamid (ALC-0159)  
• 1,2-Distearoyl-sn-glycero-3-phosphocholine (DSPC)  
• kolesterol  
• kaliumklorid  
• kalium dihydrogenfosfat  
• natriumklorid  
• dinatrium hydrogenfosfat dihydrat  
• sukrose  
• vand til injektion   

COVID-19 Vaccine Moderna indeholder udover det aktive indholdsstof følgende hjælpestoffer:

• lipid SM-102 (ioniserbare lipider, (heptadecan-9-yl 8((2 hydroxyethyl)(6 oxo 6-(undecyloxy)hexyl)amino)octanoate))
• kolesterol
• 1,2-Distearoyl-sn-glycero-3-phosphocholine (DSPC)
• 1,2-Dimyristoyl-rac-glycero-3-methoxypolyethylene glycol-2000 [PEG2000-DMG]
• tromethamin
• tromethaminhydroklorid
• eddikesyre
• natriumacetat
• sakkarose
• vand til injektionsvæsker 

COVID-19 Vaccine AstraZeneca indeholder udover det aktive indholdsstof følgende hjælpestoffer:

• L-histidin
• L-histidinhydrochloridmonohydrat
• Magnesiumchloridhexahydrat
• Polysorbat 80 (E 433)
• Ethanol
• Saccharose
• Natriumchlorid
• Dinatriumedetat (dihydrat)
• Vand til injektionsvæsker

Specielt henledes opmærksomheden på indholdsstoffet polyethylenglycol (også kaldes PEG eller macrogol) og/eller polysorbat 80 og/eller poloxamer 407 (risiko for krydsallergi), som visse (allerede sensibiliserede) personer kan reagere alvorligt allergisk på og derfor ikke må vaccineres. Der findes i Danmark ca. 30-50 personer som er kendt med allergi over for macrogol.

Personer, som har haft anafylaktisk straksreaktion efter 1. vaccination, bør ikke modtage 2. vaccination og skal henvises til allergiudredning. 

Personer, der har oplevet anafylaktisk straksreaktion efter andre vaccinationer eller efter injektion af et lægemiddel, bør vurderes af en læge, før de vaccineres med covid-19 vacciner. Vurderingen vil især skulle fokusere på risikoen for, at patienten kunne have en ikke diagnosticeret allergi mod macrogoler/PEG/polyethylen glycol eller polysorbat 80. Det skal vurderes, om vaccination skal foregå under særligt skærpet anafylaksiberedskab på en afdeling på et sygehus, der er vant til at håndtere dette.  
Den praktiserende læge kan henvise til en hospitalsafdeling med særlig viden om allergi.  

Personer med mastocytose skal vurderes og vaccineres på specialafdeling med landsfunktion (Hudafdeling I og Allergicentret på Odense Universitetshospital), der har kontakten til disse patienter. Det anslås, at der findes ca. 400 voksne med mastocytose i Danmark. 

Personer, der er allergiske over for fødevarer (inklusiv æg, nødder, skaldyr og jordnødder) eller pollen, dyr, husstøvmider, bi/hveps, latex, formadehyd, aluminium eller kendt lægemiddelallergi for fx penicillin kan som udgangspunkt godt blive vaccineret.

Ingen af de godkendte vacciner er produceret på æg (som influenzavacciner ellers typisk er).
Der er heller ikke øget risiko for dig med atopisk eksem.

Ved allergen immunterapi (allergivaccination) bør der gå mindst én uge mellem allergivaccination og vaccination mod COVID-19.

Ved behandling med biologiske lægemidler bør det tilstræbes, at der er mindst 7 dage mellem vaccination og behandling med lægemidlet.

Du kan læse flere spørgsmål og svar på Statens Serum Instituts hjemmeside

Vil du læse mere om de godkendte vacciner, så læs mere hos Lægemiddelstyrelsen