Breadcrumb Breadcrumb

Asset Publisher Asset Publisher

Astma-Allergi Danmark og Gentofte Allergiklinik allergitester politikere på Christiansborg

Manglen på speciallæger indenfor allergiområdet bliver sat i fokus, når Astma-Allergi Danmark allergitester politikerne på Christiansborg den 5. september.

Astma-Allergi Danmark allergitester politikere på Christiansborg

Størstedelen af de nuværende specialister i allergologi vil være gået på pension inden for de næste fem år – og de vil alle sammen være det, når vi rammer år 2030. Astma-Allergi Danmark italesætter problematikken med et besøg på Christiansborg. Foto: Colourbox

Der savnes stadig handling og politisk prioritering på allergiområdet for at sikre, at sundhedsvæsnet i fremtiden vil være rustet til at udrede og behandle det stigende antal af allergipatienter. Det sætter Astma-Allergi Danmark i fokus den 5. september, hvor foreningen sammen med Gentofte Allergiklinik besøger Christiansborg. 

Ingen speciallæger i 2030

Op mod 1,5 millioner danskere er nemlig ramt af allergi og overfølsomhedssygdomme som høfeber, astma og eksem. Sygdomme, som påvirker hverdagen, familielivet og livskvaliteten. 
På nuværende tidspunkt findes der meget få speciallæger indenfor allergi, og de er alle i alderen 55-84 år. Det er derfor forventeligt, at en del af dem vil gå på pension inden for de næste fem år, og ser man lidt frem i tiden, vil der uden en styrket indsats ikke være nogen speciallæger tilbage, når vi når år 2030. 

Behov for handlekraftig indsats

Spørgsmålet er, hvem der til den tid skal stå for uddannelse af kommende speciallæger og varetage specialistopgaverne på landets allergicentre. Trods anbefalinger fra Sundhedsstyrelsens statusrapport, og den tværregionale Allergi Task Force om at styrke uddannelsen af speciallæger, er der nemlig endnu ikke foretaget konkrete tiltag, som er til at føle på for patienterne. I 2019 er en ny regering kommet til, og Astma-Allergi Danmarks håb er, at en handlekraftig indsats på allergiområdet er på vej. 

Patientforeningen besøger derfor igen i år Christiansborg og slår et slag for større kapacitet i sundhedsvæsenet til de 1,5 mio. mennesker med allergi og overfølsomhedssygdomme.

Nyhed: 04.09.2019


Web Content Display Web Content Display

Besøg vores nyhedsarkiv


Astma-Allergi Danmark skriver nyheder om astma, allergi, høfeber og eksem.

Find nye og gamle artikler i vores nyhedsarkiv her

Web Content Display Web Content Display

Besøg vores bladarkiv

 

AstmaAllergi-bladet sætter fokus på temaer og nyheder inden for astma, allergi, høfeber og eksem.

Klik her for at læse uddrag fra nye og gamle blade i vores bladarkiv.

Web Content Display Web Content Display

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

 

Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev og hold dig opdateret om Astma-Allergi Danmarks aktiviteter samt de seneste nyheder om astma, allergi, høfeber og eksem.

Klik her for at tilmelde dig nyhedsbrevet.

Web Content Display Web Content Display