Din hverdag
Her finder du gode råd og tips til hverdagen med astma, allergi, eksem og høfeber.
Du er nødt til at læse varedeklarationen på de fødevarer, som indgår i madlavningen for at sikre dig, at der ikke er noget af det i produktet, som du eller andre ikke kan tåle. Du finder flere oplysninger i afsnittet "På indkøb".
Hold allergimad adskilt fra anden mad!
Under madlavning skal du være omhyggelig med, at den mad, som personen med fødevareallergi skal spise, ikke kommer i kontakt med de fødevarer, som vedkommende ikke kan tåle. I værste fald kan overførsel af selv ganske små mængder af den allergifremkaldende fødevare give symptomer.
Vær derfor opmærksom følgende:
Hvis maden til personen med fødevareallergi ved et uheld har været i kontakt med det, som vedkommende ikke kan tåle, er det vigtigt at sige det. Så kan han eller hun selv tage stilling til, om det går an at spise maden. Fx kan en person med allergi over for rejer få symptomer, hvis han spiser en salat, som har været pyntet med rejer, selv om rejerne er fjernet igen.
Nogle med fiskeallergi er så følsomme, at de får allergiske reaktioner blot ved at indånde dampen fra kogning af fisk.
I de fleste tilfælde fremkalder fødevarerne allergiske symptomer, uanset om de er rå eller kogte. Men ved pollenallergi ser man ofte, at kogte, stegte eller bagte frugter og grøntsager tåles bedre end rå.
Der kan dog være forskel fra person til person og fra fødevare til fødevare. Får du fx symptomer af rå selleri og nødder, kan du opleve også at have problemer med de to fødevarer, når de er varmebehandlede. Du må prøve dig frem, med mindre du har oplevet kraftige reaktioner. Da bør du tale med lægen først.
Især i begyndelsen kan det være en udfordring at lave mad uden mælk, æg eller mel, fordi disse fødevarer indgår i mange retter. Hvis du er i den situation, har du sikkert brug for hjælp og inspiration fra specielle opskrifter. Handler det derimod om at undgå skaldyr eller nogle få frugter og grøntsager, er det ikke så svært at lave mad til sig selv eller andre med fødevareallergi ud fra helt almindelige kogebøger.
Find opskrifter i app'en Madallergi eller i vores opskriftsdatabase