Brødkrumme Brødkrumme

Webindholdsvisning Webindholdsvisning

simple image

Webindholdsvisning Webindholdsvisning

Gluten

Du kan købe glutenfri varer i supermarkeder, helsekostforretninger, enkelte bagerforretninger og på internettet. 

Fødevarer uden gluten kan enten være naturligt fri for gluten eller gjort glutenfri, det vil sige behandlet, så gluten er fjernet.

Naturligt fri for gluten

Nogle fødevarer er fra naturens side fri for gluten. Disse fødevarer kaldes naturligt fri for gluten. 

Fødevarer naturligt fri for gluten, hvoraf der kan laves mel:
– Amarant, boghvede, durra (sorghum), havre (glutenfri), hirse, kartoffel, kikærter, linser, majs, quinoa, ris, sago, soja, tapioka og teff

Derudover er følgende fri for gluten:
Birkes, chiafrø, græskarkerner, hørfrø, kassava, kokosmel, loppefrøskaller (Husk, FiberHusk), maniok, sesamfrø, solsikkekerner, ærtefibre samt mandler og nødder.

Glutenfri eller glutenreducerede specialvarer

I handelen findes desuden en række glutenfri specialvarer. Disse varer er udviklet specielt til personer, der ikke kan tåle gluten.
Glutenfri varer kan være produceret ud fra råvarer, der indeholder gluten. De kan derfor indeholde spor af gluten, men i så små mængder, at langt de fleste med cøliaki tåler dem.
Der findes fx glutenfri bageblandinger, brød, kiks, knækbrød og pasta. Disse produkter er enten naturligt fri for gluten eller lavet af glutenfri hvedestivelse, det vil sige hvedemel renset for protein.

For at kunne kaldes ”glutenfri” skal disse produkter indeholde mindre end 20 mg gluten/kg.

Specialfremstillede varer baseret på ingredienser fremstillet af hvede, rug, byg eller havre, hvor glutenindhold er reduceret i mindre grad kan betegnes ”meget lavt indhold af gluten”, hvis indholdet af gluten er under 100 mg gluten/kg.

Langt de fleste mennesker med cøliaki kan spise disse produkter.

Fødevarer uden gluten

Fødevarerne på denne liste indeholder sjældent gluten, men du bør altid læse varedeklarationen.

Kødprodukter:
Kød (fersk, frossent, røget og saltet), fisk, fjerkræ, indmad og æg.

Kartofler og grøntsager:
Friske og konserverede

Frugt og nødder:
frisk, tørret, frosset eller konserveret. Kokos, nødder og mandler.

Mælkeprodukter:
Margarine, minarine, mælk, ost, smør og syrnede mælkeprodukter (uden mysli).

Drikkevarer:
Cider (kan være tilsat bygmalt og er så ikke glutenfri), juice, saft, sodavand, spiritus og vin.

Andre produkter

De fleste med cøliaki kan spise produkter, hvor der kan være spor af gluten. Produkterne på listen herunder er vurderet ud fra denne betragtning. Ønsker du yderligere oplysninger om et produkts mængde af gluten, kan du kontakte producenterne.

Cornflakes
Fremstillet af majs, der ikke indeholder gluten. Cornflakes er ofte behandlet med maltekstrakt, som indeholder gluten.

Dextrose
Sukkerstof fremstillet af stivelse, eventuelt på basis af hvede eller byg. Kan indeholde spor af gluten.

E-numre
Følgende tilsætningsstoffer kan være fremstillet af stivelse fra glutenholdige kornsorter, typisk hvedestivelse. På varedeklarationen skal det fremgå, hvis stivelsen kommer fra en glutenholdig kornsort. Undgå disse tilsætningsstoffer hvis de er fremstillet af hvedestivelse.

Hvis disse E-numre er fremstillet af hvedestivelse indeholder de gluten. De ser da således ud i ingredienslisten:

E 1404: Oxideret hvedestivelse
E 1410: Mono-hvedestivelse-phosphat
E 1412: Di-hvedestivelse-phosphat
E 1413: Phosphateret di-hvedestivelse-phosphat
E 1414: Acetyleret di-hvedestivelse-phosphat
E 1420: Acetyleret hvedestivelse
E 1422: Acetyleret di-hvedestivelse-adipat
E 1440: Hydroxy-propyl-hvedestivelse
E 1442: Hydroxy-propyl-di-hvedestivelse-phosphat
E 1450: Hvedestivelse-natrium-octenyl-succinat
E 1451: Accetyleret oxideret hvedestivelse.


Hvis disse E-numre ikke er fremstillet af hvedestivelse indeholder de ikke gluten. De ser da således ud i ingredienslisten:

E 1404: Oxideret stivelse
E 1410: Mono-stivelse-phosphat
E 1412: Di-stivelse-phosphat
E 1413: Phosphateret di-stivelse-phosphat
E 1414: Acetyleret di-stivelse-phosphat
E 1420: Acetyleret stivelse
E 1422: Acetyleret di-stivelse-adipat
E 1440: Hydroxy-propyl-stivelse
E 1442: Hydroxy-propyl-di-stivelse-phosphat
E 1450: Stivelse-natrium-octenyl-succinat
E 1451: Accetyleret oxideret stivelse.

Glucosesirup
Sukkerstof fremstillet af stivelse, eventuelt på basis af hvede eller byg. Kan indeholde spor af gluten.

Glutaminsyre
E 620 er et tilsætningsstof, der anvendes som smagsforstærker. Indeholder ikke gluten.

Glutaminat
E 621-25 er tilsætningsstoffer og anvendes som smagsforstærker. Indeholder ikke gluten.

Guldkorn
Handelsnavn på et morgenmadsprodukt. Er fremtstillet af hvede og indeholder gluten

Hvedegræs
Hvede der ikke har sat frø og kun har balde som græs. Indeholder ikke gluten.

Kartoffelfibre og kartoffelmel
Fremstillet af kartofler. Indeholder ikke gluten.

Malt
Spiret korn, som derefter er tørret. Som oftest fra byg eller hvede. Det skal fremgå hvis malten kommer fra en glutenholdig kornsort

Maltekstrakt
Er et vandigt udtræk af mal, som inddampes til sirup. Fremstilles oftest fra byg. Det skal fremgå hvis malten kommer fra en glutenholdig kornsort.

Maltmel
Malt, som er malet til mel. Fremstilles oftest fra byg. Det skal fremgå hvis malten kommer fra en glutenholdig kornsort.

Maltodekstrin
Stivelseshydrolysat. Kan indeholde spor af gluten.

Maltose (maltsukker)
Sukkerstof. Kan indeholde spor af gluten.

Modificeret stivelse
Modificeret stivelse fra kartofler, ris eller majs indeholder ikke gluten.
Modificeret stivelse af hvede kan indeholde spor af gluten. Hvis den modificerede stivelse er fremstillet af hvede, skal det fremgå af varedeklarationen.

Stivelse
Stivelse fra kartofler, ris eller majs indeholder ikke gluten.
Stivelse af hvede kan indeholde spor af gluten. Hvis den modificerede stivelse er fremstillet af hvede, skal det fremgå af varedeklarationen.

Vegetabilsk protein og Hydrolyseret vegetabilsk protein
Vegetabilsk protein fra soja og ærter indeholder ikke gluten.
Vegetabilsk protein fremstillet fra en glutenholdig kornsort indeholder gluten. Hvis den vegetabilske protein er fremstillet fra en glutenholdig kornsort, skal det fremgå af varen.

 

Medlemskab for dig med allergi

Som allergiker i Danmark står du ikke alene. Omkring 1,5 millioner danskere lider nemlig af en eller flere overfølsomhedssygdomme, fx for fødevarer, dyr og husstøvmider.

I Astma-Allergi Danmark ved vi, at en hverdag med allergi har sine udfordringer. Derfor arbejder vi for at finde løsninger i fællesskab.

Vi er din medlemsforening.

Webindholdsvisning Webindholdsvisning

Madallergi på APP

Find inspiration til allergivenlige opskrifter med vores app 'Madallergi'.

Appen er gratis og du kan finde den i App Store.

Hvis du ikke har en iPhone eller en iPad, så kan du også finde opskrifterne i vores database.

Velbekomme og god fornøjelse!

Webindholdsvisning Webindholdsvisning

Læs pjecen Cøliaki og mad uden gluten

 

Læs pjecen om cøliaki og mad uden gluten og bliv klogere.

Klik her for at læse og/eller downloade pjecen.

Webindholdsvisning Webindholdsvisning